Annonce

Årets mest populære opskrifter

 photo 09a28963-aaf4-4656-ad4c-c5cdeaba7599_zpss5qd5e4g.png

På denne tid af måneden plejer jeg at lave et lille indlæg med glimt fra måneden, der gik. Men denne gang, når det nu er sidst på året, vil jeg gøre en undtagelse og i stedet lave et indlæg, hvor jeg kigger lidt tilbage på året 2015 og de 10 mest populære opskrifter. Til at starte med vil jeg sige, at jeg håber, at I alle har haft en dejlig jul. Jeg tilbragte dagen herhjemme med min dejlige familie (se billede her) og fik de bedste gaver og en masse lækker mad. Og nu glæder jeg mig til familie-julefrokoster, mere mad og nytår med søde veninder. Hvis du bare vil se opskrifterne, kan jeg anbefale dig at rulle ned, for først kommer der lige et tilbageblik på 2015, der har været et af de mest travle, oplevelsesrige og spændende år i mit liv.

Når jeg kigger tilbage, er der sket så mange dejlige ting. For det første har jeg fundet på og lavet nogle af mine nye favoritter som fx dadel-peanutbutter-bidder, risnudler med edamame, spinat og peanutbuttersauce, kyllingefrikadeller, ovnristede blomkål og kikærter, ristet rugbrødssandwich, marokkansk kylling… Ej men jeg kunne jo blive ved 😉 Bloggen har været nomineret til årets madblog og vandt en 3. plads og fejret 3 års fødselsdag med den lækreste islagkage. Jeg har besøgt en masse nye lande som fx Paris og lavet en guide til byen og Berlin og spist burgere. Og så er jeg blevet fået en ret så pæn rød hue på og fået det bedste job.

Jeg ser meget frem til år 2016, som kommer til at byde på et eventyr (jeg nok snart skal fortælle mere om) og forhåbentligt en masse lækker mad og søde sager. Jeg glæder mig i hvert fald og er evig taknemmelig for alle jer, der følger med på den anden side af skærmen. Tusind tak! Derfor har jeg også samlet årets 10 mest populære opskrifter og indlæg på bloggen herunder (og her kan man også se, at fotografens evner vist har rykket sig lidt 😉 ). Du kan se sidste års mest populære lige her.

Laksetærte med spinat, asparges og hytteost photo IMG_1233_zpsohvalkav.jpg

Den absolut mest populære opskrift på bloggen er denne laksetærte med spinat, asparges og hytteost. Og det kan jeg sagtens forstå – det er nemlig også en af mine favoritter. Og det er ikke længe siden, at jeg fik en lignende (se bare her).

Smørstegt spidskål photo IMG_4466_zpsqkw2iwzw.jpg

En smule overraskende ligger dette smørstegte spidskål på en andenplads. Men det smager virkelig også godt, er så simpelt og hvis du spørger mig nok også det perfekte tilbehør til mange ting og sager.

Bananbrød med chokolade og mandler photo IMG_0223_zps2on64doo.jpg

Det her er en opskrift, som er blevet lavet mindst 10 gange herhjemme. Hver gang vi har et par modne bananer liggende, så bliver vi ofte enige om, at den sundere banankage med mørk chokolade og mandler skal laves igen.

Crunchy mysli photo IMG_0705_zps6tvpwarp.jpg

Det er faktisk ved at være et stykke tid siden, at jeg har lavet denne rugbrødsmysli med masser af nødder, for jeg har i lang tid lavet banan granola. Men nu har jeg pludselig fået øjnene op for det igen (på grund af jer), og det skal helt sikkert laves næste gang, vi har en rest rugbrød, der skal bruges.

 photo IMG_2548_zpshrbnhpmm.jpg

Jeg er og bliver fan af tærter, og det kan jeg se, at I også er. Her er det en nem fuldkornsversion med røget laks og broccoli, som sagtens kan varieres i mange versioner efter køleskabets indhold.

Dadelkugler med lakrids photo IMG_3866_zpsolitxvgk.jpg

Dette var faktisk sidste års mest populære opskrift, og den er stadig med på listen i år. Det er mine favorit dadelkugler med lakrids, som der efterfølgende er kommet flere varianter af (se flere her).

Verdens bedste brownie photo IMG_4978_zps4ah3z3do.jpg

Hvis jeg kun måtte spise én kage resten af livet, så ville jeg nok vælge denne brownie. Det er virkelig verdens bedste brownie, sprød på ydersiden og svampet og næsten trøffel-agtig inden i.

Spinattærte med porrer og feta photo IMG_3713_zps5mpo1liu.jpg

Overraskende nok er der faktisk hele 3 tærter på top 10 listen, og den tredje er denne sunde, grove og vegetariske version med frisk spinat, porrer og feta.

Kage med dadler og kakao uden sukker og mel photo IMG_1779_zpsg13aqfi5.jpg

Denne kage med dadler, kokos og kakao går ind under kategorien ‘sund kage’, for den indeholder nemlig hverken sukker, mel eller smør. Og den er nu også ret god og kan sagtens skæres ud i små bidder og spises som sundere dessert eller snack.

Pad thai photo IMG_4621_zpsqyny8g9h.jpg

Den sidste på listen er faktisk ikke én opskrift men derimod et indlæg fyldt med nemme hverdagsretter, der alle kan laves på under 30 minutter. Billedet ovenover viser en pad thai med masser af friske grønsager, risnudler, koriander og sprøde peanuts.

Tak for et skønt år – jeg glæder mig sådan til 2016!

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments