Jeg er på barsel og vender retur i 2027 med nye opskrifter. Indtil da kan du gå på opdagelse i 300+ opskrifter herinde - tak fordi du er her 🤍
Dadelkugler med lakrids

Jeg kan simpelthen ikke komme mig over, hvor lækre dadelkugler er! Det er som om, at jeg hver gang bliver overrasket over, hvor nemme de er at lave, og hvor godt de faktisk smager. Der er hverken sukker, smør, olie eller gluten i og alligevel smager de syndige som slik. jeg har dog fundet mig en ny favorit version – dadelkugler med lakrids. Perfekte til lækkersulten om eftermiddagen eller aftenen til en kop the.
Dadelkugler med lakrids
Jeg har efterhånden lavet dem nogle gange, bl.a. med dadler med chokolade og kokos eller dadler med appelsin, peanutbutter og mørk chokolade – og de smager alle fantastisk godt! Denne gang har jeg lavet dem med lidt kakao og lakridspulver. Det er den perfekte sunde snack og mine yndlings dadelkugler. Hvis du ikke har lavet dadelkugler endnu, eller hvis du har brug for en sundere snack, så kan jeg kun anbefale dig at lave disse.
Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med!

Reklamelinks er markeret med*

Dadelkugler med lakrids
Lækre, bløde og smagsfulde dadelkugler med lakrids. Opskriften giver 16 stk, der skal opbevares på køl.
Servings: 16 stk
Ingredienser
- 80 g mandler
- 15 dadler (juicy/bløde)
- 1½ spsk kakaopulver
- ¾ tsk lakridspulver
- 1 tsk lakridssirup (kan undlades)
- 1 nip salt
Køkkenudstyr
- Minihakker
Fremgangsmåde
- Rist mandler i ovnen i 5 minutter ved 180 grader og lad dem køle lidt af.
- Blend dem herefter i en minihakker/blender så noget er fint og andet lidt groft – jeg kan godt lide, at man stadig kan bide i bittesmå stykker af mandler.
- Kom de bløde dadler ned til mandlerne sammen med resten af ingredienserne.
- Blend det hele godt sammen og tril til små kugler. Opbevar på køl.









Åh, dadelkugler er bare det bedste! Næste gang skal der helt sikkert lakrids i mine 😀
Det er bare så lækkert Anna! Det må du gøre 😉
– Anna
Hvor køber du lakridspulver og lakridssirup henne? 🙂
Hej Louise,
jeg har købt mit i en specialforretning i Roskilde. Jeg mener, at du kan få det i de fleste specialforretninger, bl.a. hvor de også har chokolade, vin osv. Håber du finder det 🙂
– Anna
Åh hvor ser de skønne ud 🙂
Tak Stinna!
Det er bare den bedste form for “sund slik” 😉
– Anna
Behøver man sirup eller kan man nøjes mer mere pulver?
Hej Stine. Du kan sagtens nøjes med lakridspulver!
Du kan bare smage dig frem, efter hvor meget lakridssmag du kan lide 🙂
– Anna
Jeg har lige lavet dem, og de er bare SÅ lækre. I halvdelen kom jeg 1 spsk rom og overtrak dem med chokolade, det var også godt.
Hej Inge,
det lyder virkelig også lækkert! Jeg er glad for, at du kunne lide dem 🙂
– Anna
Hej Anna. Ved du, hvor længe de kan holde sig?
Hej Tanja.
De kan i hvert fald holde sig en uges tid på køl.
Men herhjemme holder de nu ikke så længe 😉
Hmm glæder mig til lave dem nu, men du skriver oppe over opskriften at du har denne gang lavet dem med bla kokos.
Men der er ikke kokos i den opskrift du har lagt ud.
Så nu blir jeg i tvivl om det er en forglemmelse i opskriften?.
Tak for en lækker opskrift som jeg glæder mig til lave nu.
Mvh kate
Hej Kate. Det tror jeg simpelthen er en fejl – ingen kokos denne gang.
Men du kan sagtens komme lidt kokos i, hvis du kan lide det. Det vil ikke gøre dem dårligere 😉
Jeg håber, at du kan lide dem!
Og tak. Jeg retter til 🙂
Kh Anna
Yummi 😋
Tak for opskriften. De er suuuper lækre.
Jeg elsker lakrids, så jeg trillede nogle af dem, jeg lavede, i lakridspulver.
De blev lige efter min smag.
Dejligt at høre Tina! Det er virkelig også en evig favorit herhjemme 😀
Kh Anna
Kan de fryses til senere brug?
Hej Tina
Ja de kan sagtens fryses ned 🙂
Kh Anna
Tak for svar! 🙂