Bagt gnocchi i fad med chorizo

Bagt gnocchi i fad med chorizo - one pan opskrift

I dag får du en opskrift på bagt gnocchi i fad. Alt i ét fad simpelthen og så en tur i ovnen. Det bliver næsten ikke nemmere, og du skal max bruge 10 minutters arbejdstid i køkkenet, hvorefter fadet bare passer sig selv. Jeg har altid været glad for gnocchi, omend jeg er mere til de gnocchi retter, hvor gnocchien har mere bid – fx er stegt og ikke kogt, og det får de her. Sammen med en masse god smag fra resten af ingredienserne.

Opskrift på bagt gnocchi i fad

One pan eller hvad du nu vil kalde det. Alt i ét fad. Gnocchi, løg, chorizo, tomater og peberfrugt. Lidt olivenolie, vand, salt, peber og evt. urter. Vend sammen og en halv times tid i ovnen. Evt. toppet med burrata og pesto til sidst. Virkelig nemt, lækkert og ret simpelt. Og så kan du nemt variere fyldet alt efter, hvad du har lyst til, eller hvad skabene byder på.

Hvad skal jeg servere til? Du kunne undlade burrata på gnocchien og i stedet servere en salat med grillet squash, burrata og pinjekerner. Alternativt måske en salat med estragondressing eller en spinatsalat med syltede rødløg.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Bagt gnocchi i fad med chorizo - one pan opskrift

Bagt gnocchi i fad

Opskriften er nok til to sultne personer eller tre almindeligt sultne personer evt. med en let salat til.
5 fra 1 stemme
Servings: 2 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse30 minutter
I alt40 minutter

Ingredienser

Gnocchi i fad

  • 500 g gnocchi
  • 2 stk løg
  • 80 g chorizo (gerne fra pølse du selv skærer)
  • 250 g cherrytomater
  • 1 stk peberfrugt
  • 2 kviste frisk rosmarin (kan sagtens undlades eller erstattes med andre krydderurter)
  • ½ dl olivenolie
  • ½ dl vand
  • tsk flagesalt Reklame for Med24
  • peber Reklame for Med24

Forslag til topping

  • 1 stk burrata
  • 4 spsk pesto

Noter

Du kan uden problemer variere denne gnocchiret med det, du har lige i skabet eller har lyst til. Forskelligt slags grønt, kød, krydderurter og krydderier. 

Køkkenudstyr

  • 1 Ildfast fad

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Skræl løg og snit dem i tynde skiver.
  • Skær tomaterne i kvarte og peberfrugten i små tern.
  • Fjern skindet fra pølsen og skær den i små tern.
  • Kom gnocchi op i et fad med løg, chorizo, tomater, peberfrugt, olivenolie, vand, salt, urter og godt med peber. Vend det godt rundt.
  • Bag dine gnocchi i ovnen i 30 minutter.
  • Vend det hele lidt rundt og top evt. med en burrata brækket i mindre stykker og skeer af pesto.

Er du vild med denne opskrift, så skal du også prøve min one pot pasta med chorizo og spinat eller måske fyldte pastaskaller med ricotta og tomatsauce.

Bagt gnocchi i fad med chorizo - one pan opskrift med burrata og pesto

One pan gnocchi i ovn

Sådan en omgang bagt gnocchi i ovn skal man ikke kimse af. Jeg køber oftest bare mine gnocchi fra et godt mærke i supermarkedet, og så kan man nemt bikse sådan en omgang her sammen. Jeg har altid være ret fan af one pan/one pot-opskrifter, fordi det ikke alene er nemt men også får en masse god smag, når alt tilberedes sammen. Om det så er i gryde, på pande eller i ovn som denne bagt gnocchi. Smart og nemt.

Gnocchi med chorizo, tomater, burrata og pesto

Jeg har kørt et lidt italiensk twist på denne omgang bagt gnocchi. Tomater, løg, peberfrugt, chorizo, pesto og burrata. Vil du lave den vegetarisk, undlader du bare chorizoen, og har du andre grøntsager, så variere du bare efter lyst. Så længe de kan tilberedes på ca 30 minutter i ovnen. Du kan også toppe med flager af parmesan efter, og det vil bestemt klæde retten med en simpel og frisk salat til, selvom den også sagtens kan spises, som den er.

Nem aftensmad på en halv time der næsten passer sig selv

Jeg elsker sådan noget retter på nem aftensmad, der passer sig selv, og som man kan hive ud af ærmet de dage, hvor inspirationen mangler. Sådan nogle retter kan jeg rigtig godt lide. Eller dem der kan varieres i tusinder med alt, hvad hjertet begærer, eller skabene indeholder. Ja tak. Måske en bacon og broccoli-version, en sommerversion med squash, salssicia og masser af citron – ja, der er mange muligheder.

Nem aftensmad med gnocchi i fad i ovn
Del med nogen du holder af
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering