Jeg er på barsel og vender retur i 2027 med nye opskrifter. Indtil da kan du gå på opdagelse i 300+ opskrifter herinde - tak fordi du er her 🤍
Råvarer i sæson i november
November er årets ellevte måned og den tredje efterårsmåned. Det bliver mørkere udenfor og dagene for alvor korte. Heldigvis indbyder det også til mere hygge, masser af simreretter og stearinlys og sutsko. Der er også stadig masser af råvarer i sæson i november såsom kål, græskar og vildt i sæson, og det kan man også få mange lækre råvarer ud af.
Denne oversigt over råvarer i sæson i november byder på grøntsager, frugt, svampe, fisk og kød i sæson. Der er fokus på danske råvarer i sæson og ikke råvarer, der flyves eller sejles ind langvejs fra. Fisk er ofte det, der kan fiskes i Danmark eller tæt på, og kød er ofte ift. jagt og andre højsæsoner.
Hvorfor spise efter sæson? Det er her, råvarerne smager bedst, er billigst, er bæredygtige at købe og er nemme at få fat i.