Jeg er på barsel og vender retur i 2027 med nye opskrifter. Indtil da kan du gå på opdagelse i 300+ opskrifter herinde - tak fordi du er her 🤍
Råvarer i sæson i maj
Maj er årets femte måned og den tredje forårsmåned. Hu hej, nu sker der altså noget. Med vejret og dermed også med særligt grøntsager som råvarer i sæson i maj. Der er masser af gode asparges, både grønne og hvide, og så kommer salat og spidskål også, og det er nu, at rabarberne skal udnyttes, ligesom mange flere fisk er i sæson.
Denne oversigt over råvarer i sæson i maj byder på grøntsager, frugt, svampe, fisk og kød i sæson. Der er fokus på danske råvarer i sæson og ikke råvarer, der flyves eller sejles ind langvejs fra. Fisk er ofte det, der kan fiskes i Danmark eller tæt på, og kød er ofte ift. jagt og andre højsæsoner.
Hvorfor spise efter sæson? Det er her, råvarerne smager bedst, er billigst, er bæredygtige at købe og er nemme at få fat i.