
Her får du opskriften som er et sundt alternativt til chokoladekage. En kage med dadler, kokos og kakao, som jeg blev positivt overrasket over. Der er hverken sukker, smør eller mel i kagen, og den smager stadig super godt.
Opskrift på sundere kage med dadler
Denne kage med dadler har en dejlig fugtig konsistens, en super lækker og intens smag – og er (efter min mening) endnu bedre efter en dag i køleskabet. Kagen er drysset med lidt flormelis for udseendes skyld, men det behøves overhovedet ikke. Jeg har også pyntet med friske blåbær, flager af hvid chokolade og fine flag, som min søde veninde har foræret mig.
Er du vild med denne kage, så bør du også prøve min sundere bounty kage eller romkugler med sorte bønner.


Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med!

Kage med dadler, kokos og kakao
Ingredienser
- 20 dadler Reklame for Med24 (juicy/bløde)
- 1 banan (moden )
- 3 æg
- 3 spsk kokosolie Reklame for Med24 (smeltet)
- 1 dl stærk kaffe
- 1 vaniljestang
- 40 g kakaopulver Reklame for Med24
- 1 tsk bagepulver Reklame for Med24
- 65 g mandelmel Reklame for Med24 (eller fintblendede mandler)
- 1 nip salt
- 2 spsk kokosmel Reklame for Med24
Fremgangsmåde
- Fjern sten fra dadlerne og blend dem til puré i en lille blender/foodprocessor. Blend bananen i også.
- Hæld blandingen over i en skål og pisk det sammen med æg, kokosolie og kaffe.
- Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og kom det ned i skålen sammen med kakao, mandelmel, kokosmel, bagepulver og et nip salt og bland godt.
- Kom dejen i en lille form med bagepapir. Brug gerne en rund form med omkring 20 cm i diamater.
- Bag kagen i cirka 35 minutter ved 175 grader.
- Lad kagen køle af, inden du spiser den. Du kan fx pynte med friske blåbær, flager af hvid chokolade og lidt flormelis, som jeg har gjort, men det behøves slet ikke.









Hej Anna.
Kagen ser rigtigt lækker ud. Men når du skriver friske dadler, mener du så sådan nogle der rent faktisk er friske eller de normale tørrede?
Hej Henriette, mange tak!
Det er friske dadler, jeg køber dem i fakta i sådan en sort “boks” – jeg tror godt, at du kan bruge tørrede, så skal du bare opbløde dem i kogende vand i et stykke tid, til de er bløde 🙂
– Anna
Sååå lækkert! Jeg er vild med dine sunde kager 😋
Tak Tanja! 😀
Hej Anna. Når du skriver kokosmel, mener du så det, som er ovenpå flødeboller eller som decideret meltype a la den, Urtekram eksempelvis har? Glæder mig til at bage den😊 VH Susanne
Hej Susanne.
Jeg mener helt almindeligt kokosmel a la det på flødeboller eller i kokosmakroner 🙂
Håber du kan lide den!
Hej, det lyder som en virkelig lækker kage. Kan der anvendes andre typer olie end lige kokosolie?
Hej Charlotte.
Den smager super godt, men det er også kokosolien, der giver en lækker kokossmag. Alternativt ville jeg bruge en smagsneutral olie som fx rapsolie 🙂
Plejer at blive skuffet over de sunde kager og synes de smager for…… ja, sundt! Men den her smager altså fantastisk 👍👍👍👍
PS Brugte olivenolie da jeg ikke havde kokosolie, fungerede fint.
Ej hvor er det godt at høre Anja!
Ja nogle gange kan det altså godt smage for sundt, men jeg er glad for at høre, at du kunne lide denne 😀
Kh
Hej! Den ser utroligt lækker ud. Jeg ville gerne lave den til min søns fødselsdag i morgen, til at blive delt ud i vuggestuen. Men kan man lave den med almindelig mel i stedet for mandelmel? er ikke sikker på om de helt små må få det nemlig. Venlig hilsen Michelle
Hej Michelle.
Det er et godt spørgsmål, for melet her fungerer ikke kun som ‘mel’ men faktisk også som smagsgiver.
Er du sikker på, at de ikke må få det? Ellers vil jeg anbefale dig at blende havregryn til mel i stedet og komme det i 🙂
Kh Anna
Har lige lavet næsten samme kage, da jeg har været på Højskole i Struer; Livsstil og Sense. Jeg vil prøve at lave din, da der ikke var kokos og vaniljestang i min( kun alm vanillesukker)
Lækkert Lene! Jeg håber, at du bliver lige så vild med denne 🙂
Kh Anna
Ser lækkert ud! Jeg tænker at bage den til børnehaven, men hvad kan jeg erstatte kaffen med? Appelsinsaft? Æblemost? Havremælk?
Hej Sus,
Ja hvilken som helst væske vil være fint. Gerne noget der smager af noget, da kaffen jo giver kagen lidt smag 🙂
Skriv endelig hvad du prøver!
Kh Anna
Jeg har noget dadelmasse, altså uden sten. Hvor meget skal jeg bruge for at det svarer til 20 dadler?
På forhånd tak/Susanne
Hej Susanne
Uha, det er et godt spørgsmål. Jeg vil umiddelbart skyde på ca. 250-300 g dadelmasse.
Kh Anna
Hej Anna
Kan kagen fryses ned, hvis man vil lave den et par dage i forvejen?
Hej Mette
Jeg har ikke prøvet det, men det tænker jeg godt. Og ellers tror jeg sagtens, at den også kan holde sig et par dage på køl bare.
Kh Anna