Rugbrødsmysli med nødder

Rugbrødsmysli med nødder

Har du en rest rugbrød liggende? Sådan en tør rest, du nok ikke får spist. Så vil jeg altså anbefale dig at trylle det om til en knasende rugbrødsmysli med nødder. Det smager virkelig godt, og det er en super måde at stoppe madspild. Jeg havde i hvert fald virkelig meget lyst til yoghurt med mysli her den anden dag og fandt noget tørt rugbrød, der alligevel nok var blevet smidt ud. Det er jeg glad for, at jeg ikke gjorde.

Jeg spiser ofte mysli på min yoghurt til morgenmad. Oftest har jeg tyet til min yndlings banan granola, men den mere klassiske honningristede mysli er nu heller ikke dårlig.

Stop madspild: Rugbrødsmysli af rugbrødsrester

Denne mysli består af rugbrød, en smule havregryn, nødder og frø (her hasselnødder og sesamfrø – men du kan bruge alt det, du har eller bedst kan lide), lidt smør/kokosolie og honning. Og så har jeg krydret med lidt kanel og kardemomme. Det tager ingen tid at lave. Rugbrødsmyslien knaser, og den er ikke for sød. Som jeg bedst kan lide den. Det er vel nok en sundere form for mysli/granola, og hvis den ikke er sød nok til dig, kan du jo tilsætte lidt mere honning eller toppe din yoghurt og mysli og honning.

Hvor længe kan rugbrødsmysli holde sig?

Hvis du opbevarer din rugbrødsmysli i en lufttæt beholder, kan den sagtens holde sig i to uger. Hvis du selvfølgelig ikke når at spise den inden.

Rugbrødsmysli med nødder

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Rugbrødsmysli med nødder

Rugbrødsmysli med nødder

5 fra 2 stemmer
Servings: 1 glas
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse30 minutter

Ingredienser

Køkkenudstyr

  • Gryde

Fremgangsmåde

  • Hak rugbrød semi-fint. Der må gerne være små klumper.
  • Kom dem i en skål sammen med nødder, frø, kerner, salt og krydderier.
  • Smelt smør og honning og vend det med ingredienserne i skålen.
  • Fordel din rugbrødsmysli ud på en bageplade med bagepapir og giv det 15 minutter ved 175 grader varmluft.
  • Rør lidt rundt i det, skru ned på 100 grader varmluft og giv det 15-20 minutter mere. Rør evt en gang mere undervejs.
  • Er din mysli stadig ikke sprød, kan du lade den stå på eftervarmen.
  • Lad det afkøle helt og opbevar i en lufttæt boks/æske.
Del med nogen du holder af

4 kommentarer

  1. Er det varmluft? Er igang med at lave det med Alm ovnvarme, men synes ikke det bliver ordentlig sprødt

    • Hej Ruth
      Ja det er varmluft. Det er det altid her på bloggen, medmindre andet er skrevet.
      Giv det lidt ekstra tid og lad det evt stå lidt længere ved de 100 grader. Så skal det nok blive tørt og sprødt 🙂
      Kh Anna

      • 5 stars
        Ok, jeg regner altid med det er alm varme, hvis der ikke står varmluft. Jeg gav det 10 min længere v 100 gr, slukkede og gav det varmluft på eftervarmen. Det blev heldigvis fint til sidst. Smager skønt 😋👍

5 from 2 votes (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering