Vi er nået til årets sidste og tilbagevendende indlæg. Og er ved vejs ende af 2019. Et indlæg hvor jeg vender året, der gik, og hvor jeg gennemgår årets mest populære opskrifter. Der har været mere end 2.750.000 sidevisninger i år, og DET ER JO FOR VILDT. Jeg synes, at jeg bliver ved med at skrive: sikke et spændende, sjovt og hårdt år. Men det er også sådan, at jeg vil beskrive 2019. Spændende, udfordrende, hårdt, travlt, sjovt og oplevelsesrigt. Hvis jeg skulle beskrive det med emojis, har det været nogenlunde sådan her: ✈️🤓😅🥳😴🙌🏼👳🏼👩🏻🍳🥰👩🏻💼🤷🏻♀️💃🏻🐑🌍💫🌧☀️🥑🍳🧀☕️🏸🤸🏻♀️🚲📸📚❤️🇳🇱
I 2019 har jeg brugt 5 af månederne på at være på udveksling i Utrecht i Holland. Det var den bedste beslutning, jeg kunne tage, og jeg havde et fantastisk, sjovt, oplevelsesrigt og hårdt semester dernede. Det kan virkelig kun anbefales at tage afsted, hvis du overvejer det. Derudover har jeg haft travlt, da jeg ved siden af bloggen har arbejdet fuld tid i praktik hos virksomheden Koalition med kommunikation og strategi for virksomheder, der arbejder med mad i bæredygtig udvikling. Det har også betydet, at jeg desværre ikke har haft så meget tid til bloggen, som jeg gerne ville. Det håber jeg ændrer sig i 2020.
2020 bliver et vildt år. Jeg skal afslutte min praktik, og så skal jeg i gang med at skrive en bachelor. Og så må vi se, hvor jeg ender eller starter derefter. Det skal nok blive godt. Jeg har som tidligere år samlet de mest populære opskrifter i ét indlæg. Det er altid sjovt at se, og der er som altid mange gengangere fra tidligere år. Kig med nedenunder – måske du har set eller endda lavet flere af dem? Kæmpe krammer og godt nytår fra mig til dig ♡
Læs også: Årets mest populære opskrifter fra 2014 / 2015 / 2017 / 2018
Årets mest populære opskrifter 2019
11. ( LINK TIL OPSKRIFT ) Åh jeg elsker laks, og jeg er så glad for, at denne version med topping af krydderurter, citron og pistacienødder er med på listen. Den smager lige så dejligt, som den er smuk.
10. ( LINK TIL OPSKRIFT ) Smørstegt spidskål. Denne opskrift har været på listen alle år. Og det er meget forståeligt. Sidste år havde den dog førstepladsen men er i år blevet overhalet af andre.
09. ( LINK TIL OPSKRIFT ) Man går aldrig galt i byen med pølsehorn. De kan både laves i en grov eller en hvid version – fyldt med pesto eller ketchup. Se mere i linket.
08. ( LINK TIL OPSKRIFT ) Det er for længe siden, at jeg har lavet disse sunde romkugler. De overrasker altid, fordi de har en hemmelig ingrediens i form af sorte bønner. Jeg lover dig, at det er godt, og de synes I heldigvis også, siden de har en ottendeplads.
07. ( LINK TIL OPSKRIFT ) Mmh nøddepostej. En vegetarisk version med ris, svampe og hasselnødder. Ekstremt populær i november og december op til jul og julemad.
06. ( LINK TIL OPSKRIFT ) Jeg har et særligt forhold til denne opskrift på helstegt blomkål med persille, smør og parmesan, da jeg i sin tid vandt en konkurrence og efterfølgende tur til ostefestival i Italien. Faktisk med det sted, jeg i dag arbejder for. Det er lidt sjovt.
05. ( LINK TIL OPSKRIFT ) Også en opskrift der er populær omkring højtiderne – påske og jul, og det forstår jeg godt. Sprøde kartoffelpandekager med cremet lakserillette. Uhm!
04. ( LINK TIL OPSKRIFT ) Tærte er aldrig en dårlig ide, og dette er første gang, at jeg smagte en løgtærte. Det kan virkelig anbefales. Her med hytteost og frisk timian også.
03. ( LINK TIL OPSKRIFT ) Jeg har hørt mange sige: “Uh jeg lavede dine knuste kartofler med hvidløgssmør og parmesan forleden, og de var så gode”. Og jeg har selv serveret dem til diverse middage, fordi de altid er en vinder. Hvis du ikke allerede har givet dem en chance, så må du love mig at gøre det.
02. ( LINK TIL OPSKRIFT ) Denne opskrift på no-bake cheesecake er ligesom spidskålet også altid på listen over de mest populære opskrifter. Den er også virkelig nem at lave, helt uden husblas og kan varieres i tusinder.