Annonce

Guide til Utrecht, Holland – dagstur fra Amsterdam

Guide til Utrecht - dagstur fra Amsterdam
Guide til Utrecht – Morgenmad på Frenchie

Du har måske planer om en forlænget weekend i Amsterdam? Og nu er du på udkig efter en guide til, hvad du skal lave. Lad mig hermed præsentere dig for mit forslag: guide til Utrecht – planlæg en dagstur til Utrecht. Jeg har været på udveksling der i 5 måneder, og Utrecht er som mini-Asterdam. Der er stadig kanaler, cykler, lækre spisesteder, gode butikker og meget mere. Bare helt uden alle turisterne og de fleste coffee shops. Tro mig – det tager 25 minutter med toget til Utrecht fra Amsterdam Centraal, og du kan sagtens bruge en her dag der. Der er så skønt, og byen får min største anbefaling! Jeg giver dig hermed en guide til Utrecht – hvad skal man se, og hvor skal man spise. Afsted med dig!

Guide til Utrecht – en skøn by tæt på Amsterdam

Jeg har glædet mig til at dele min guide til Utrecht. Utrecht ligger som sagt små 30 minutter i tog fra Amsterdam Centraal, og der går et direkte tog. Byen er på størrelse med Århus og centrum er omkranset af en å, hvor folk sejler i kano, paddle boats og et par enkelte kanalrundfarter om sommeren. Jeg har været i Utrecht fra februar til juni 2019, og jeg er blevet helt forelsket i byen. Både når det regner, og når solen skinner. Der er masser af fine gader, smukke kanaler og ting at lave. Jeg har elsket bare at sidde og drikke en god kop kaffe og kigge på folk. Utrecht er en by, hvor 20 % er studerende, og den er netop kåret som verdens cykelby. Ligesom i Amsterdam betaler du med euro, og de fleste steder tager imod VISA – pånær supermarkedet Albert Heijn. Og ikke mindst: Der er så mange gode cafeer og restauranter, at det bliver svært for dig at vælge. Jeg håber, at du kan bruge min guide til Utrecht.

Skal du til Amsterdam også? Tjek min guide ud lige her.

Guide til Utrecht

Guide til Utrecht, Holland - dagstur fra Amsterdam 1

Guide til Utrecht, Holland - dagstur fra Amsterdam 2
Guide til Utrecht, Holland - dagstur fra Amsterdam 3

Guide til Utrecht, Holland - dagstur fra Amsterdam 4

Guide til Utrecht, Holland - dagstur fra Amsterdam 5

De Bierverteller Utrecht
Bare en lille del af øludvalget hos De Bier Verteller
Guide til Utrecht

Guide til Utrecht – Hvad skal du se og opleve?

Slentre rundt i byen. Gå fra toppen af Oudegracht (åen der splitter centrum i to) og start fra nord mod syd. Jeg er mest vild med den sydlige del af åen, da der her er lidt færre mennesker og mange hyggelige steder. Du kan også gå de 5 km langs åen, der omkranser byen. Især i solskinsvejr er dette en dejlig tur!

★ Se Utrecht fra oven ved at tage de 465 trin op i Hollands højeste tårn: Dom Tower. Her får du den smukkeste 360 grader udsigt over hele byen.

★ Om sommeren er der kanalrundfart, som jeg bestemt kan anbefale. Derudover kan du også leje din egen båd, kano, kajak eller paddle boat. Det er en helt anden måde at se byen på, fra vandsiden, og skal helt sikkert opleves.

★ Tag en tur i Botanisk Have Oude Hortus for et lille break. Haven er ikke stor men koster kun omkring 2 euro for indgang, og så kan du tage en gåtur rundt blandt de mange blomster, træer og drivhuse.

Lej en cykel og cykel rundt. Men gør det kun, hvis du er vant til at cykle. Utrecht er ligesom København, når det angår cyklister. Der er måske lidt færre her, men de cykler altså til den vilde side. Det er dog en god måde at komme rundt på, hvis du ikke vil gå.

★ Sid ved kanalen om aftenen, i en park eller bare et eller andet sted ved vandet. Medbring fx nogle snacks eller lignende og nyd det. Der er en del mere stille end i Amsterdam, og det er virkelig rart.

SHOPPING! Der er så mange gode butikker i Utrecht. Nogle af mine favoritter er: Things I like, things I love / MUS / Home Stock / Number 9 / Paper Bird / HUTSPOT – men der er enormt mange fine butikker, og det er bare med at gå ned af sidegader og holde øjnene åbne.

★ Af de spiselige shoppesteder kan jeg anbefale at smutte forbi STACH, der har en masse lækkerier, snack, mad og drikkevarer. Der er også peanutbutterbutikken De Pindakaas Winkel med en masse forskellige slags varianter, og hvis du vil handle lidt mere “almindeligt ind”, kan du gå efter Ekoplaza for den økologiske variant og Jumbo for den budgetvenlige. Smut også forbi De Bierverteller for alverdens lækre øl.

Karibu Cafe Utrecht
Guide til Utrecht – Karibu cafe
Karibu Cafe Utrecht
Indenfor i Karibu cafe
Guide til Utrecht, Holland - dagstur fra Amsterdam 6
Frisklavede stroopwafels på markedet hver lørdag
Keek Utrecht
Bageriet Keek – venter på scones og kaffe
The Streetfood Club Utrecht
Fried chicken kimchi waffle på The Streetfood Club
The Streetfood Club Utrecht
The Streetfood Club
De Pindakaas winkel Utrecht
Peanutbutter-udvalg hos De Pindakaas Winkel
30 ml coffee roasters Utrecht
Iskaffe hos 30ml Coffee Roasters
Broei Utrecht
Shakshuka hos Broei
Dogma Utrecht
Hotdogs hos Dogma
SLA Utrecht
Tempeh sushi bowl fra SLA

Guide til Utrecht – hvor skal du spise?

★ Fire ting du skal huske at smage i Utrecht/Holland: Poffertjes (hollandske pandekager), Bitterballen (sprøde kugler med sennepsdip til din øl), Stroopwafels (lækre vafler du ikke må misse) og Tony’s Chocolonely’s chokolade (den orange med saltkaramel er min favorit – køb dem i supermarkedet). Det ville ikke være en god guide til Utrecht uden de tips.

★ En af mine absolutte favoritter er hyggelige Broei cafe. De kører et vegetarisk koncept og har den lækreste mad. Jeg har både spist her morgen, middag og aften og har fået alt fra pandekager og yoghurt med hjemmelavet mysli + ingefærsirup til shakshuka med feta, hasselnødder og lækkert brød til en masse små deleretter til aftensmad og hjemmelavet kombucha. Det kan bestemt anbefales! Sid endelig ude hvis vejret er godt.

★ Morgenmad eller frokost hos Rabarber. Og ja, det hedder de også på hollandsk. Det er en super hyggelig og centralt liggende cafe, der serverer lidt anderledes morgenmad- og frokostretter. Jeg har blandt andet fået boghvedepandekager med karamelliserede æbler og pekannødder eller en lækker mad med spejlæg, kimchi og popcorn. Super lækkert!

★ En af mine favoritter til aften er Spaghetteria. Der er altid mange mennesker, og det kan jeg godt forstå. Et simpelt, lille menukort med lækre pastaretter, god vin og god betjening. Sid ud hvis solen skinner, og ellers er der også ret hyggeligt og rustikt indenfor. Lidt dårlig akustik så lad vær med at tage herhen med din mormor 😉

The Streetfood Club er et af de steder, jeg har været flest gange. Hvis du vil have instavenlig – både mad og interiør – så er det her, du skal hen. Til morgenmad og brunch kan du få en masse forskellige ting som pandekager, chiagrød, avocadomadder med pocheret æg og fried chicken kimchi vafler. Til aften kører de asiatiske deleretter og lækre drinks. Altid et godt valg!

★ På den lidt afrikansk udseende cafe Karibu, er der også et farverigt og spændende interiør. Maden er også god, og der er hjemmelavet kombucha og kager.

★ Mine yndlingssteder for kaffe er 30 ml Coffee Roasters og Coffee Company. Hvis du er til havremælk, har jeg lært at altid spørge “Har I Oatly?”. Hvis ikke, tager jeg den sort. Men de to ovenstående har, og kaffen smager så godt.

★ Er du på udkig efter instavenlig morgenmad og interiør? Så tag på Frenchie. Her får du avocadomadder, pandekager, freakshakes, yoghurt med granola og lyserøde veloursofaer.

Endnu flere steder? Tjek SLA for lækre salater, Poke Perfect for poke bowls, Dogma for spændende hotdog-varianter, scones og kager hos Keek, vietnamesisk og billig mad hos Kimmade og mexicansk mad og drinks hos Lucy Lou og drik øl hos Belgien Beer Cafe Olivier i en smuk kirke.

Broei Utrecht
Lækkert udvalg af vegetarisk aftensmad fra Broei

Skal du på udveksling i Utrecht? Så får lige lige et par hurtige tips:

  • Lej din cykel hos Swapfiets for 12€ om måneden.
  • Meld dig ind i ESN og Buddy Go Dutch hvis du vil møde andre ligesindende.
  • Du behøver ikke en hollandsk bankkonto.
  • Hos Olympos i Science Park kan du få et fitness medlemsskab for 16€ om måneden, og der er mange fine hold og faciliteter.
  • Skolesystemet er rimelig hårdt dernede (sammenlignet med andre udvekslingssteder) og minder om DK i sine krav.
  • Få dig et UV rejsekort på stationen – fungerer som rejsekort derhjemme.
  • Bo på Johanna eller de mindre lejligheder i Cambridgelaan for kollegielivet. Find noget andet udenfor skolen, hvis du har pengene og hellere vil bo væk fra andre studerende.
  • Rejs rundt! Jeg har været en del i Amsterdam, Den Haag, Rotterdam, Maastricht og flere ture til Belgien: Ghent, Antwerpen, Brügge og Bruxelles.

Har du flere spørgsmål? Enten til din tur til Utrecht eller dit udvekslingsophold i byen. Så er du altid velkommen til at skrive en kommentar herunder eller sende mig en mail. Jeg håber, at du kan bruge min guide til Utrecht!

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments