Annonce

Ovnbagt laks med topping af krydderurter og pistacienødder

Ovnbagt laks med topping af krydderurter og pistacienødder

Jeg prøver så vidt muligt at få fisk, så ofte jeg kan. Men at spise fisk på et SU budget er ikke altid nemt. Jeg prøver at klare min ugentlige fiskeration med tun, røget laks og fisk på tilbud, som jeg kommer i tærte eller lasagne for at få det til at fyldt mere mere. Og så supplerer jeg med fiskepiller. Derudover udnytter jeg det til fulde, når jeg besøger mine forældre, der ikke har det samme skrabede budget som jeg. Og det var præcis, hvad jeg gjorde med denne version af ovnbagt laks med topping af krydderurter og pistacienødder.

Ovnbagt laks med topping a la Middelhavet

Jeg elsker laks i alle afskygninger, men jeg mener også, at der skal gøres noget ved ovnbagt laks. Om det så bare er et skvis citron og flagesalt (simpelt og så godt) eller om det er med honningbagt laks med hasselnødder (en af mine favoritter), så kan det næsten aldrig gå galt. I dag får I opskriften på ovnbagt laks med topping af friske krydderurter, her i form af persille, samt pistacienødder og citron – sådan lidt middelhavsinspireret. Opskriften har jeg fået inspiration til fra min søde mor. Den smager så simpelt og lækkert, at jeg måtte dele den med jer. Server det til en lækker salat – du kan finde opskrifter på salater her.

Ovnbagt laks med topping af krydderurter og pistacienødder
Ovnbagt laks med topping af krydderurter og pistacienødder

Ovnbagt laks med topping af krydderurter og pistacienødder

4.41 fra 5 stemmer
Antal: 5 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse15 minutter

Ingredienser

  • 800 g laks (en stor lakseside eller mindre laksefileter)
  • 1 bundt frisk persille
  • 150 g pistacienødder
  • 1 citron (øko, skal og saft)
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Hak persille fint og pistacienødder groft.
  • Rør begge dele sammen med fintrevet citronskal, citronsaft og salt og peber.
  • Fordel det oven på laksen (der ligger på en bageplade med bagepapir) og bag det i ovnen ved 180 g varmluft.
  • Hvis du bruger en hel lakseside, skal den have cirka 15 minutter. Hvis det er en mindre lakseside eller laksefileter, skal det kun have 8-10 minutter.
  • Fisken må gerne stadig være lidt rå i midten, når tiden er gået – kom staniol / sølvpapir over og lad det trække i 5-10 minutter. Så får du en saftig og veltilberedt laks.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments