No-bake cheesecake

No-bake CheesecakeJeg har fundet mig endnu en favorit kage… CHEESECAKE! Her i en super lækker og nem version med kirsebær på toppen. Jeg har aldrig før bagt en selv (bortset fra denne look-a-like i glas) og faktisk kun smagt det én gang – det har klart været en fejltagelse, for åh hvor smager det bare godt. Der findes mange versioner af cheesecake: no-bake, bagt, med smag, med topping, forskellige varianter af bund osv.

Denne version er ret simpel og nem at lave, den er ikke bagt (no-bake), og så er den uden husblas. Den er med inspiration fra kokken Nigella. På toppen har jeg pyntet med amarena kirsebær, som giver en skøn syrlig-sød kirsebærsmags-kontrast til den cremede cheesecake. Hvis du vil undgå de lidt dyre kirsebær eller er mere til andre bær, kan du også sagtens gøre det. Jeg vil dog anbefale disse amarena kirsebær, da de smager vidunderligt godt til.

Find flere opskrifter med cheesecake lige her.

No-bake CheesecakeNo-bake Cheesecake

No-bake Cheesecake (til 8-10 personer)

  • 120 g digestive kiks
  • 70 g blødt smør
  • 300 g flødeost (ikke light)
  • 55 g flormelis
  • 1/2 tsk vaniljepulver eller korn fra 1 vaniljestang
  • 1 spsk citronsaft
  • 2,5 dl piskefløde
  • amarena kirsebær (eller andre bær)

 

Så nemt er det: Det er vigtig, at du starter aftenen inden (eller mindst 4 timer før den skal serveres). Blend kiksene i en foodprocessor, til det bliver til krummer. Blend derefter det bløde smør med, til det det danner en sammenhængende klump. Kom bagepapir i bunden (kun bunden, ikke siderne) af en springform på 20 cm i diameter. Pres og fordel kiksemassen ud på bunden, plus lidt ekstra op af siden for at danne en lille kant.

Kom flødeost (helst en smule stuetempereret, ikke direkte fra køl) i en skål og vend det godt sammen med flormelis, vanilje og citronsaft. Pisk piskefløden let i en anden skål og vend det derefter med flødeoste-massen. Fordel det ovenpå bunden og gør overfladen glat med en dejskraber eller paletkniv. Sæt kagen på køl i mindst 4 timer, men helst natten over. Pynt med amarena kirsebær lige før kagen skal spises. Husk ekstra amarena kirsebær + sovs til severingen.

Del med nogen du holder af
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer er slået til som standard på din kommentar. Klik på -symbolet for at slå det fra.

27 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments