Smørstegt spidskål – det perfekte tilbehør!

23. januar 2015

Smørstegt spidskålLeder du efter det perfekte tilbehør? Ja så skal du ikke lede meget længere, for smørstegt spidskål er både nemt, lækkert og sundt. Jeg har opdaget, at der faktisk ikke er nogle spidskålsopskrifter på bloggen, så det må jeg jo lave om på. Jeg er nemlig selv en fan af spidskål men har aldrig prøvet at lave det på denne måde før – og det er ikke sidste gang.

Det lyder måske simpelt, men forestil dig et kvart spidskål stegt i lidt smør, så det får en næsten karamelliseret overflade, en skøn smag fra smørret og så drysset fra salt og citronsaft. Jeg serverede det til et lækkert stykke ovnbagt laks – og det smagte virkelig godt! 😉 Opskriften på smørstegt spidskål er faktisk efterfølgende blevet en af bloggens mest populære, og det kan jeg virkelig godt forstå. Det smager simpelthen så godt, og jeg spiser det ret ofte derhjemme. Jeg kan forestille mig, at du også kan lave det med alle andre former for kål som hvidkål, rødkål, blomkål osv.

Find endnu flere opskrifter på salater og tilbehør lige her.

Smørstegt spidskål

Smørstegt spidskål (tilbehør til 2 personer)

  • 1/2 stort spidskål
  • 1 god spsk smør
  • salt, peber, citronsaft

 

Så nemt er det: Start med at halvere det halve spidskål i 2 lige store dele, så du har 2 kvarte, hvor stokken holder sammen på det. Smelt smørret på en pande ved middelvarme og steg spidskålet i 25-30 minutter. Vend det forsigtigt hver 3-5 minut så spidskålet bliver gyldent og lækkert på alle “3” sider. Spidskålet skal stadig have bid indeni men skal være mørt og brunt på ydersiderne. Drys med citronsaft, salt og peber.

  • Reply
    Juice
    23. januar 2015 at 12:44

    Sundt og enkelt. Ser godt ud.
    Du er velkommen til at se på min blog, med lækre veganske opskrifter. God weekend. 🙂

    • Reply
      Anna
      23. januar 2015 at 12:48

      Tak det er det virkelig også! Jeg skal nok kigge forbi – god weekend 🙂

  • Reply
    Amalie
    24. januar 2015 at 14:20

    Ser så enkelt ud, at de må jeg da næsten prøve! Lyder som en lækker opskrift, søde Anna 🙂
    Knus Amalie

    • Reply
      Anna
      24. januar 2015 at 17:07

      Tak søde Amalie! Det er virkelig enkelt og ret lækkert 😉

  • Reply
    Lars
    21. august 2015 at 11:32

    Så enkelt och så gott! Perfekt med citron till. :yum:

  • Reply
    Jesper
    8. september 2015 at 16:06

    Server med burre noisette og kapers, det smager skønt 🙂

    • Reply
      Anna
      8. september 2015 at 20:34

      Mums det lyder også godt! 😀

  • Reply
    Mark
    16. januar 2016 at 12:27

    Hej Anna.
    Jeg faldt lige over denne opskrift. Da jeg ligesom dig også er kæmpe fan af spidskål, tænkte jeg at jeg ville dele denne med dig.

    tzatziki
    1 spidskål
    2 dl drænet yoghurt/græsk yoghurt eller lign
    1/2 dl salt
    1 fed hvidløg
    friskkværnet peber
    Fjern de yderste blade på spidskålet og smid dem ud. Snit spidskålet i passende strimler. Det er en smagssag hvor grov den ønskes. Jeg elsker at der er bid i og snitter den derfor i fine lange strimler. Ønsker du den finere, så hak den lidt ekstra. Kom al den snittede spidskål i en skål og drys 1/2 dl salt over. Vend godt rundt. Lad det stå og trække i 1-2 timer. Vrid det godt og skyl det 4-5 gange med rigeligt rent vand. Rør drænet yoghurt, presset hvidløg og peber sammen. Vend rundt i spidskålen og server som tilbehør. Tzatzikien kan sagtens laves nogle timer før man skal spise.
    (Opskrift til 4-6 personer)

    Hjemme hos mig spiser vi aldrig tzatziki med agurker mere. Vi bruger denne opskrift, eller samme opskrift, men med ærter i stedet.

    • Reply
      Anna
      16. januar 2016 at 13:31

      Tak Mark – det lyder godt nok også lækkert!
      Det må jeg prøve 🙂

  • Reply
    Annette
    22. marts 2016 at 16:39

    Hej Anna
    Er du på Instagram
    Kh Annette

    • Reply
      Anna
      22. marts 2016 at 17:15

      Hej Annette.
      Det er jeg i hvert fald!
      Der burde være et ikon ude i højre side til min profil, og ellers kan du finde mig: annabartels 🙂

  • Reply
    Nicolas
    24. september 2017 at 16:17

    Det er en simpel og virkelig lækker opskrift. Tak 😊

    • Reply
      Anna Bartels
      24. september 2017 at 16:22

      Dejligt at høre Nicolas! Jeg er også ret meget fan 😉

  • Reply
    Søren
    24. juli 2018 at 17:03

    del det i 2 , så du har 2 kvarte , den forstår jeg ikke , så har du da 2 halve

    • Reply
      Anna Bartels
      24. juli 2018 at 18:18

      Hej Søren.
      Som der står i ingredienslisten, så skal du bruge 1/2 stort spidskål.
      Når du deler dette, giver det derfor 2 kvarte 🙂
      Vh Anna

  • Reply
    Christian
    5. august 2018 at 9:26

    Tak for inspirationen.

    Har du nogen idé til hvordan jeg kan grille spidskål?
    Og alternativt hvilke andre krydderier der passer til det?

    • Reply
      Anna Bartels
      5. august 2018 at 9:37

      Hej Christian.

      Jamen hvis du skal få et grillet spidskål, der ligner dette så meget som muligt, så ville jeg pensle med smeltet smør og grille ved forholdvis lav varme, da det skal have et stykke tid for at blive mørt helt inde i midten.
      I forhold til krydderier så synes jeg, at det afhænger meget af, hvad du kan lide, og hvad spidskålet skal serveres til.
      Jeg synes dog altid, at fx citronskal, frisk dild, chili, rosmarin og sådan vil kunne bruges. Her ville jeg måske smelte det sammen med smørret 🙂

Svar

Instagram