Annonce

Grove madvafler med kål

Grove madvafler med kål

En af de maskiner jeg bruger aller oftest i mit køkken er min Tefal Snack Collection. Den er simpelthen så smart, da man kan lave alt fra toast til pandekager, panini, belgiske vafler, søde vafler og madvafler som disse og meget mere. Det her er på ingen måde sponsoreret, jeg er bare vild med maskinen. Jeg holdt eksempelvis en gang madklub med kæmpe vaffelfest (se her). Jeg bruger oftest min til at lave belgiske vafler af en eller anden form, og denne gang havde jeg en rest af både grøn og rød spidskål, der skulle bruges. Det blev til disse grove belgiske madvafler med kål.

Vafler til aftensmad

Mine madvafler her er lavet med halv rugmel og halv kikærtemel, der giver en virkelig god smag. Alternativt kan du sagtens brug hvedemel i stedet for kikærtemel. Derudover er de fyldt med fintsnittet kål og græskarkerner, og så er de krydret med lidt chili og spidskommen. I forhold til kål kan du bruge alt fra rødkål til hvidkål og spidskål – gerne nogle lidt grove kåltyper, da de giver en god konsistens og knas. Vaflerne er sprøde i starten, men da de er sunde og uden smør og sukker, bliver de bløde hen ad vejen. Du kan dog lune dem i ovnen for at få dem sprøde igen.

madvafler med kål

Topping til vafler

  • Top fx med hummus, bagte rodfrugter og sprød salat og tag resterne med på frokost.
  • Du kan også fryse dem ned og tø dem op ved at riste dem på brødristeren eller panden.
  • Spis dem til morgenmad med æg og avocado eller måske æble, peanutbutter og kanel på.
  • Lav dem til sandwiches med fyld i midten til din madpakke.
Grove madvafler med kål
Grove madvafler med kål

Grove madvafler med kål

Tøm køleskabet med disse grove madvafler med kål til aftensmad. Top med hvad der nu har i køleskabet. Opskriften giver 9 vafler, hvilket er til cirka 4 personer.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse20 minutter

Ingredienser

  • 3 håndfulde kål (fintsnittet)
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk krydderier (fx chiliflager, spidskommen eller tørret timian)
  • 3 dl mel (fx halv kikærtemel/hvedemel og halv fuldkornsmel)
  • 1 dl havregryn
  • 1 tsk bagepulver
  • 3 æg
  • 3 dl mælk (eller vand)
  • 1 håndfuld græskarkerner (kan undlades)
  • kokosolie/olivenolie til pensling

Køkkenudstyr

  • Vaffeljern

Fremgangsmåde

  • Kom alle ingredienser på nær olie i en skål og rør det sammen.
  • Varm vaffeljernet op til høj varme (belgisk eller almindelig hjerte-vaffel form).
  • Pensl evt. jernet med en smule olie og bag så vaflerne, til de er sprøde og gyldne.
  • Husk 1. at de hæver lidt, så fyld ikke for meget dej i formen. Jeg bruger det belgiske vaffeljern, og det passer med 2 store spsk fyld pr vaffel.
  • Husk 2. at undlade at løfte låget for tidligt, da din vaffel kan dele sig i to, fordi den ikke er bagt færdig.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments