Cremet hummus – på under 5 minutter!

15. september 2015

Cremet og lækker hummus - på under 5 minutter! photo IMG_5854_zpswkfptpel.jpgDen anden dag fik jeg pludseligt lyst til hummus, så jeg biksede denne lækre og cremede en sammen på under 5 minutter. Det er bare super nemt, og så kan det næsten spises på alt. Jeg har det ihvertfald sådan, at når jeg får lavet en portion, så kan jeg sagtens bare spise det til frokost med en masse grøntsagsstave eller aflange knækbrødsstænger til. Hummus er en lækker dip fra Mellemøsten som primært består af kikærter, som er en super god kilde til protein og sundt fedt. Første gang jeg lavede hummus kikses det fuldstændig. Enten var det en dårlig opskrift, eller også var der noget, der kiksede i processen. Jeg har heldigvis fundet den rigtige metode nu.

Det tager vitterligt ingen tid, og så har du en hummus med god smag fra tahin, spidskommen og citron. Og selvfølgelig også hvidløg. Hvis du vil spise hummus’en til andet end grøntsagsstænger, kan jeg virkelig anbefale at servere det til fx sprøde falafler, i hjemmelavede pitabrød, som spread på frokostboller eller i rugbrødssandwiches eller måske oven på couscous.

Cremet og lækker hummus - på under 5 minutter! photo IMG_5857_zpsymzut0hv.jpg

Cremet hummus – på under 5 minutter!

  • 1 dåse kikærter, drænet
  • 1 spsk tahin
  • 1,5 tsk stødt spidskommen
  • 1 godt drys cayennepeber
  • saft fra 1/2-1 lille citron
  • 1/2 dl olivenolie
  • 1 lille fed hvidløg
  • godt med salt og peber

Så nemt er det: Blend alle ingredienserne godt sammen i en blender, minihakker eller med en stavblender, til det er cremet. Jeg bruger denne blender (affiliate link), der er super god til prisen. Smag eventuelt til med citronsaft, salt og ekstra krydderier. Opbevar på køl.

  • Reply
    Camilla
    16. september 2015 at 8:33

    Mmmmmh hummus er bare det bedste. Hvor ser det lækkert ud 🙂

    • Reply
      Anna
      16. september 2015 at 16:57

      Tak Camilla!
      Jeg er helt enig 😉

  • Reply
    Amanda
    16. september 2015 at 13:34

    Mums, dér gav du mig lige svaret på, hvad jeg skal have til frokost i dag 😀
    Jeg er btw. vild med din blog, grundet dine simple, men dog virkelig indbydede, opskrifter. Selv har jeg for nyligt oprettet en madblog, og hvis du skulle have lyst til at kigge forbi, skal du være mere end velkommen!

    • Reply
      Anna
      16. september 2015 at 16:58

      Mums mums! Jeg håber, at du kan lide den 😉
      Tusind tak for den søde kommentar Amanda <3
      – jeg kigger forbi!

Svar