Græske kyllingefrikadeller

Græske kyllingefrikadeller - saftige med feta, soltørrede tomater og spinat

Kyllingefrikadeller er måske min favorit af alle slags deller, og de græske kyllingefrikadeller er mine yndlings af alle kyllingedeller, så I kan jo godt se, at vi er helt oppe på favoritlisten, og derfor er det mig også et under, at opskriften først rammer bloggen i dag. Det er nemlig nogle, jeg har lavet i mange mange år, så det er bestemt på tide.

Opskrift på græske kyllingefrikadeller

Her får du en nem opskrift, der giver super saftige og smagsfulde græske kyllingefrikadeller. Med alt det gode. Masser af spinat for saftighed, feta for salt og det creme og soltørrede tomater og hvidløg for umami og masser af smag. Lidt urter også hvis du har lyst men det er ikke et krav. Farsen kan røres sammen på 5 minutters tid, og har du tid, kan du lade farsen trække en halv time. Ellers steger du den bare med det samme på en pande.

Er du vild med græsk mad, så skal du næsten også prøve mine opskrifter på græsk kartoffelsalat eller brød med feta og oliventapenade.

Græske frikadeller med kylling, feta og soltørrede tomater
Græske kyllingefrikadeller - saftige med feta, soltørrede tomater og spinat

Græske frikadeller med feta, soltørrede tomater og spinat – lavet med hakket kylling

Du har måske fået græske deller før, men har du fået dem med kylling? Det er mere klimavenligt, og det smager lige så godt. Og jeg synes ikke, at de er mindre saftige end dem med svin eller okse, fordi du sørger for at tilføje en masse god saftighed i farsen og stege i fedtstof. Jeg kan godt lide at stege i halv olie halv smør, fordi det giver super smag, og jeg sparer heller ikke på det, da det er med til at give saftighed og sprød skorpe, til en ellers fedtfattig delle pga. det hakkede kyllingekød.

Hvad kan jeg servere til frikadeller?

Frikadeller er jo så alsidige akkurat som tilbehøret, for du kan servere alt til disse græske kyllingefrikadeller og deller generelt. Det kunne fx være bagte rodfrugter i ovn eller måske bare ovnfritter af kartofler, flødekartofler med rodfrugter eller bagte kartofler med aiolicreme, en salat med halloumi og gulerødder eller med dadler, gedeost og parmaskinke eller måske med verdens bedste brød og en god portion hummus.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Nem opskrift på lækre græske kyllingefrikadeller
Græske kyllingefrikadeller - saftige med feta, soltørrede tomater og spinat

Græske kyllingefrikadeller

Skønne, saftige og smagsfulde kyllingefrikadeller med feta, spinat, hvidløg og soltørrede tomater for et græsk twist. Opskriften giver ca 15 deller.
4.34 fra 3 stemmer
Servings: 15 stk
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

  • 400 g hakket kyllingekød
  • 1 tsk fint salt Reklame for Med24
  • 1 stk æg
  • ½ dl mælk (du kan også bruge vand eller fløde)
  • 2 spsk hvedemel Reklame for Med24 (med top)
  • 6 stk soltørrede tomater Reklame for Med24
  • 1 fed hvidløg
  • 50 g frisk spinat
  • 3 kviste frisk oregano (eller timian/rosmarin/persille – kan undlades)
  • 100 g feta
  • 2 spsk smør
  • 2 spsk olivenolie

Fremgangsmåde

  • Rør kyllingekødet sejt med salt ved at røre det godt sammen et par minutter.
  • Tilsæt æg, hvedemel og mælk.
  • Blend soltørrede tomater og hvidløg til en grov pure fx i en minihakker.
  • Hak spinat og urter groft og skær feta i tern.
  • Rør de blendede soltørrede tomater samt spinat og urter i farsen. Rør til sidst forsigtigt fetatern i, så de ikke bliver mast for meget.
  • Lad gerne farsen hvile i 30 minutter, hvis du har tid.
  • Varm en pande op til høj middelvarme med smør og olie.
  • Dyp en ske i varmt vand og form deller med skeen og din hånd.
  • Steg først dellerne, så de får gode stegeskorpe på begge sider og skru så ned på lav middelvarme, til de er gennemstegte.
Del med nogen du holder af

7 kommentarer

    • Hej Laila
      Jeg tror ikke, at jeg forstår? Vil du komme frikadellerne i en tærte? Som fyld? Det har jeg aldrig hørt om før.
      Uddyb endelig og så skal jeg prøve at hjælpe.
      Kh Anna

        • Hej Laila
          Jeg har simpelthen aldrig hørt om at bruge fars som fyld. Jeg mener, at det engang var en trend at bruge det som bund, men jeg har aldrig hørt om fyld.
          Men mon ikke, at man kan det 🙂
          Kh Anna

          • Jeg vil naturligvis forbage tærtebunden.
            Jeg afprøver min ide 🙂

  1. 4 stars
    Kære Anne
    Vil du overveje at foreslå til sådan en opskrift som denne hvad du vil servere til?
    Tak for lækre opskrifter altid!
    Bh Lisbeth

4.34 from 3 votes (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering