Dadler med gedeost og parmaskinke, salat og granatæble

Salat med granatæble og dadler med gedeost og parma

Jeg er ret vild med kombinationen af dadler med gedeost, rullet i parmaskinke og bagt i ovnen, så de bliver sprøde udenpå. Hvis du ikke har smagt det endnu, kan det altså klart anbefales! Kombinationen af de søde, bløde dadler sammen med det salte, cremede gedeost og den lidt sprøde parmaskinke er næsten skabt til at blive spist sammen.

Opskrift på salat med dadler med gedeost

Disse dadler med gedeost og og parmaskinke kan sagtens spises alene, fx som små hapsere til tapas eller snack. Jeg har dog valgt at komme dem ovenpå en salat med masser af friske og let syrlige granatæbler. Det går super fint sammen med det søde, salte, sprøde og cremede fra dadlerne. Salaten er god til kød eller kylling (grill er oplagt på denne tid af året), men den kan også sagtens spises alene, fx til frokost. Hvis du ikke er vild med gedeost, kan du også sagtens bruge andre salte oste som feta, der minder lidt om gedeosten i konsistens.

Find endnu flere opskrifter på salat lige her.

IMG_4945

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Salat med granatæble og dadler med gedeost og parma

Salat med granatæble og dadler med gedeost og parmaskinke

En lækker salat med dadler fyldt med gedeost og pakket omkring med parmaskinke med saftige granatæblekerner og et frisk dressing. Opskriften er til 4 personer som tilbehør.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse15 min
Tilberedelse12 min
I alt27 min

Ingredienser

  • 12 dadler (friske)
  • 150 g gedeost (helst en der kan smuldre)
  • 6 skiver parmaskinke
  • 1 bakke blandede salater
  • ½ granatæble
  • ½ citron
  • 1 tsk akaciehonning
  • 2 spsk olivenolie
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Start med at halvere dadler og fjerne stenene.
  • Kom et lille stykke gedeost i hver dadel og tryk siderne godt op omkring osten.
  • Skær hver parmaskinke-skive over på langs, så du har 10 lange strimler. Rul hver dadel ind i en strimmel.
  • Bag dem i ovnen på en bageplade med bagepapir i cirka 12 minutter, til parmaskinken er sprød. Lad dem afkøle en smule.
  • Skyl imens salaten og kom det på et fad/i en skål.
  • Rul granatæblet mellem dine hænder, til du løsner kernerne. Halver granatæblet og bank kernerne ud med en ske (tip: gør det i en plastikpose, så du ikke får saft ud over det hele). Fjern det hvide og drys kernerne over salaten.
  • Gem saften fra bunden af plastikposen og rør det sammen med olivenolie, citronsaft og akaciehonning. Smag til – også gerne med et drys salt og peber.
  • Dryp dressingen over salaten og fordel dadlerne ovenpå.
Del med nogen du holder af
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments