Annonce

Grydebrød – verdens bedste og nemmeste brød

Grydebrød - verdens nemmeste og bedste brød

Friskbagt grydebrød aka. verdens bedste og nemmeste brød. Hvis der er noget, jeg kan spise hver dag resten af mit liv, så er det friskbagt brød med smør og ost. Det er simpelthen Guds gave til mennesket, hvis du spørger mig. Lige på dette punkt er jeg ret ligeglad med, hvad der er sundt og ikke sundt. Jeg spiser lækkert brød med ost og smør, fordi jeg er vild med det. Jeg er sågar også gået på jagt efter det gode spot i København, og der kommer hele tiden flere på listen. Alt det kan du følge på Instagram.

Grydebrød er verdens bedste og nemmeste brød

Du er sikkert stødt på grydebrød før aka. verdens bedste brød, som det også bliver kaldt. Det er ret nemt at lave, men jeg har altid synes, at det var lidt besværligt, at det skulle vendes næste morgen, hæve to timer mere og så bages. Jeg har derfor lavet en endnu nemmere version, hvor du bare skal røre dejen sammen om aftenen (ingen æltning), komme den ned i en støbejernsgryde næste morgen og bage. Det bliver ikke nemmere, og så smager det lige så godt, som det gode brød du kan købe hos bageren. Jeg kan mærke, at jeg kommer til at bage dette mange weekender fremover.

Find også endnu flere opskrifter på brød og boller.

Grydebrød / verdens bedste og nemmeste brød

Brød bagt i støbejernsgryde

Til denne opskrift på grydebrød har du brug for en støbejernsgryde. Den er virkelig uundværlig i denne opskrift, da den både er med til at forme brødet men også til at give brødet den lækreste, sprøde skorpe. Jeg er ret sikker på, at hvis du først begynder at bage dette brød, så vil du sjældent løbe til bageren efter et købe-brød.

Perfekt brød som tilbehør til suppe, til gæster, til sandwich og meget mere

Dette grydebrød gør sig især godt som tilbehør til suppe eller andet, hvor du normalt ville servere lækkert brød til. Har du gæster og laver en menu, hvor du vil servere brød med smør til, er det også perfekt. Vil du lave en lækker sandwich til picnic eller madpakken, så er det også super. Det vil sågar passe godt til french toast, brødcroutoner og meget mere.

Grydebrød / verdens bedste og nemmeste brød
Grydebrød - verdens nemmeste og bedste brød

Grydebrød – verdens bedste og nemmeste brød

4.72 fra 7 stemmer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse42 minutter
Hævetid12 timer

Ingredienser

  • 5 dl vand (koldt )
  • gær (på størrelse med et blåbær)
  • 1 spsk honning
  • 1 tsk salt (en stor én)
  • 2 dl fuldkornsmel
  • 7 dl hvedemel
  • 3 spsk hørfrø (kan undlades)

Køkkenudstyr

  • Støbejernsgryde

Fremgangsmåde

Aftenen før

  • Rør vand og gær sammen i en skål.
  • Tilsæt honning og salt og derefter melet.
  • Rør dejen godt sammen med en grydeske (dejen skal ikke æltes men bare være ensartet).
  • Dæk skålen med film eller tætsluttende låg og lad det stå på køkkenbordet i 12 timer.

Bagning

  • Kom en støbejernsgryde (eller anden gryde med låg, der kan tåle høj varme) i ovnen og tænd ovnen på 225 grader varmluft. Lad gryden varme op i 30 minutter.
  • Tag den varme gryde ud, drys lidt mel i bunden og hæld dejen forsigtigt i.
  • Læg låget på igen og giv det 30 minutter i ovnen.
  • Tag låget af og giv det 12-15 minutter mere, til det er gyldent og sprødt.
  • Lad brødet køle en smule af på en rist, inden du skærer og spiser det.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
26 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments