Jeg har jo lovet jer, at der kommer nogle flere madplaner, så lige nu forsøger jeg at lave en hver anden søndag til jer. Det tager nemlig lidt ekstra tid at sammensætte og lave indkøbsliste. Men især efter denne meget søde kommentar på forrige madplan, har jeg endnu mere lyst til at lave dem. Og da jeg lige pt. sidder og kigger på regnvejret, tænker jeg, at ugens tema ‘eftersårsmad til koldere dage’ må være ret passende.
Der er som altid mad til 3-4 personer mandag til lørdag med restedag søndag. Indkøbslisten er tilpasset, så opskrifter, der skal ganges op, også passer. Jeg har denne gang også sneget et bud på en sød sag med nedenunder – den indgår dog ikke i madplanen, men er mere som inspiration til temaet. Du kan bruge madplanen som inspiration eller følge den fuldt ud sammen med den tilhørende indkøbsliste nedenunder. God fornøjelse!
Har du nogle bud på temaer eller ønsker til fremtidige madplaner? Så skriv endelig en kommentar nedenunder 😀
Læs også: Tidligere madplaner – Vegetarisk / Mad på under 30 minutter / SU-venlig mad / Varmende vintermad / Imponerende hverdagsmad / Mættende salater / Hverdagsmad på 20 minutter / Sommermad / Nem hverdagsmad
- Mandag:
Ugen starter med mexicansk lasagne krydret med varme krydderier og chorizo og fyldt med masser af kål. Du kan sagtens fryse rester ned til søndag. - Tirsdag:
Efterårstid = suppetid så I dag står den på spicy græskarsuppe toppet med æble, græskarkerner og frisk gedeost/feta. - Onsdag:
Der er indisk på programmet i dag, nærmere betegnet en varmende indisk gryderet med mørbrad og kikærter serveret med perlebyg. Frys eventuelle rester ned til søndag. - Torsdag:
Nogle vil måske synes, at det er tidligt, men menuen står i dag på risengrød. Jeg elsker risengrød. Her er det en fuldkornsrisengrød toppet med pærer, lakridssukker og ristede hasselnødder til de modige – du kan dog også toppe med smørklat og kanelsukker, hvis du er mere til den klassiske version. Husk at lave dobbelt portion til 4 personer! - Fredag:
En af mine yndlings fiskeretter lært af min mor. En fishpie med masser af spinat, gulerødder og en muskatnød-krydret sauce toppet med kartoffelmos. Prøv den! - Lørdag:
Endnu en indisk inspireret ret. Denne gang super mør kylling i cremet kokos-cashewnøddesauce toppet med friske koriander. - Søndag:
Brug ugens sidste dag til at spise rester og øv dig i en omgang tøm-køleskabet/fryser-mad. Det er altså aldrig helt dårligt – især ikke når resterne er så gode som i denne uge.