Marokkanske oksespyd

Marokkanske oksespyd

Opskrift på grillede marokkanske oksespyd

Det er med at udnytte grillen, imens vejret stadig er godt. Jeg elsker at grille, fordi jeg elsker smagen, man kan få ved at grille kød, fisk og grønsager. Derfor har jeg lavet disse lækre, nemme og saftige marokkanske oksespyd med masser af gode smagsgivere som chili, spidskommen, kanel, persille mm. Det er altså en god måde at pifte sit hakkede kød lidt op, og så er de super nemme at lave.

Hvad skal jeg servere til mine oksespyd?

Disse krydrede og grillede oksespyd passer godt sammen med ovnkartofler, grillede grønsager eller en god salat. Eller måske en kold kartoffelsalat. Hvis du vil have lidt inspiration til salat eller andet tilbehør, så tag et kig på disse links herunder:

Grillede marokkanske oksespyd

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Marokkanske oksespyd

Grillede marokkanske oksespyd

Krydrede og saftige marokkanske oksespyd, der grilles på grillen eller på en grillpande. Perfekt til en frisk og sprød salat.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse15 min
Tilberedelse12 min
Trækketid15 min
I alt42 min

Ingredienser

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 chili (mild)
  • 1 håndfuld frisk persille (finthakket)
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk salt
  • tsk kardemomme
  • ½ tsk kanel
  • ½ tsk chiliflager
  • 1 æg
  • 1 spsk havregryn

Fremgangsmåde

  • Skræl løg og hvidløg og hak dem fint.
  • Halver chili, fjern kernerne og hak også den fint.
  • Bland oksekød, løg, hvidløg, chili, persille og alle krydderierne i en skål – gerne med dine hænder. Rør også æg og havregryn i.
  • Lad farsen trække på køl i 15 minutter.
  • Form dem til aflange, store frikadelle-lignende stykker og stik dem på et spyd.
  • Gril dem på grillen på begge sider ved forholdsvis høj varme, til de er gennemstegt. Tiden afhænger af varmen på grillen, men jeg kan fortælle, at jeg gav dem cirka 5-7 minutter på hver side.
Del med nogen du holder af
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments