Græskarsuppe med rød karry

Græskarsuppe med rød karry

Jeg har ikke altid været så glad for suppe, men her på det sidste er jeg virkelig begyndt at elske det. Og især denne græskarsuppe med rød karry er blevet min, måske, aller yndlings. Jeg elsker især tykke, cremede og smagsfulde supper som græskarsuppe eller måske kartoffel-porresuppe eller tomatsuppe. Det er nok mine favoritter.

Bagt græskarsuppe med rød karry

Jeg har faktisk brugt en del gange på at teste denne græskarsuppe med rød karry. Jeg prøvede første gang at skære græskar i tern og bage dem i ovnen og blev helt vild med den intense græskarsmag, der kommer ud af den metode. Klassisk koger man måske bare græskar med de resterende ingredienser, men når du bager græskarret, intensiverer du smagen.

Jeg har derefter eksperimenteret med at tilsætte rød karry, der giver den skønneste, let spicy og afrundede smag. Det er sjældent, at jeg bruger rød karry til andet end en thai rød karry, men det her har åbnet mine ideer for flere retter med rød karry som krydderi. Jeg har også tilføjet godt med løg og hvidløg og et æble for lidt sødme. Og et sjat fløde til sidst, selvfølgelig.

Græskarsuppe med rød karry

Nem, billig og sund aftensmad

Suppe er både en nem, billig og oftest sund aftensmad. Suppe er en super god måde at spise mere grønt, og hvis du topper med eksempelvis croutoner eller lignende, kan du også sagtens holde dig mæt helt til morgenmad næste dag. Det er en ret, der nemt kan bruges til at tømme køleskabet. Hvis du eksempelvis altid har løg, hvidløg og bouillonterninger, så kan du nemt med lidt grønt (fx lidt slatne rester fra grøntsagsskuffen) og en sjat fløde, flødeost eller fed cremefraiche nemt bikse en lækker suppe sammen.

Topping til suppe

Har du en tør rest rugbrød eller surdejsbrød, så kan du også toppe din suppe med sprøde croutoner. Det gør jeg med denne græskarsuppe med rød karry, og det giver en god teksturforskel og knas til retten.

Derudover er det aldrig dårligt med en klat cremefraiche på toppen. Jeg er også glad for ristede nødder og kerner, friske krydderurter, ristede kikærter, friske æbletern, lidt smuldret feta/gedeost og lignende. Der er mange muligheder for toppings til suppe.

Græskarsuppe med rød karry

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Græskarsuppe med rød karry

Græskarsuppe med rød karry

En nem og cremet græskarsuppe med rød karry og croutoner. En sund og billig opskrift til hele familien til aftensmad.
5 fra 5 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse30 minutter

Ingredienser

  • 1 græskar (øko – gerne hokkaido, alternativt butternut squash)
  • 1 spsk brun farin (stor)
  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 æble
  • 2 tsk rød karry (ikke for stærk)
  • 2 grøntsagsbouillonterninger
  • 6 dl kogende vand
  • 1 dl fløde
  • olivenolie
  • citronsaft
  • salt og peber

Noter

Vil du servere croutoner til, kan du skære daggammelt brød i mundrette tern. Vend dem i lidt olivenolie og salt og bag i ovnen i 10 minutters tid ved 200 grader, til de er sprøde. 

Køkkenudstyr

  • Blender
  • Gryde

Fremgangsmåde

  • Flæk græskarret i to og fjern kernerne indeni med en ske.
  • Skær græskarret i små tern. Dette step tager lidt tid, men jo mindre tern, jo mindre tid i ovnen.
  • Vend græskartern med 1/2 dl olivenolie, brun farin og lidt salt på en bageplade med bagepapir.
  • Bag græskartern i ovnen ved 180 grader, til de er møre. Det tager 20-30 minutter afhængig af størrelsen.
  • Skræl imens løg og hvidløg og hak det fint. Skær også æblet i tern.
  • Varm 1 spsk olie op i en gryde ved middelvarme og steg løg, hvidløg og æble i rød karry, til det er blødt.
  • Rør bouillonterninger ud i vandet.
  • Kom de bagte græskartern (pånær en god håndfuld) op i en blender sammen med den stegte løgblanding og bouillonvand. Hold evt. lidt vand tilbage, så du rammer den rigtige konsistens. Dette kan også gøres med stavblender,.
  • Blend fløde i og smag til med citronsaft, salt og friskkværnet peber.
  • Kom suppen tilbage i gryden og vend de resterende bagte græskartern i.
  • Varm suppen igennem og server – gerne med cremefraiche og croutoner (se note) til.

Opskrift med græskar

Jeg kan næsten ikke få nok opskrifter med græskar. Om det er græskarisotto med salviepesto eller græskarlasagne med svampe og ost, så er græskar en super anvendelig og alsidig grøntsag, der kan bruges til mange mange ting. Endda til græskarpandekager til morgenmad. Græskar kommer jo i mange forskellige varianter – alt fra butternut squash, som er det lidt aflange græskar, der er god til suppe til hokkaido, der er en smule mere tør og har en intens og let sødlig smag af græskar og kan bages til fritter i ovnen. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvad græskar kan bruges til. Græskarsuppe med rød karry er dog et godt sted at starte, hvis du spørger mig.

Del med nogen du holder af
5 from 5 votes (4 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments