Annonce

Madpandekager

Madpandekager

Da jeg den anden dag fik lyst til lækre wraps til aftensmad, kom jeg i tanke om, at jeg jo faktisk havde alle ingredienser til at lave dem selv i stedet for at købe dem i supermarkedet. Derpå kom opskriften på disse madpandekager til live. Det er jo enormt nemt at lave dem selv (maks 15-20 minutter for at være præcis), og så smager de altså en del bedre, end de wraps du køber i supermarkedet.

Opskrift på madpandekager

Disse madpandekager består faktisk kun af 5 simple ingredienser, og dem har du formentligt allerede i dit køkken: æg, mælk, mel, olie og salt. Det skal bare piskes sammen og steges på panden, som du normalt gør med pandekager. Dejen tager maks 5 minutter at bikse sammen, og stegningen tager ikke meget mere end 10 minutter. Om jeg nogensinde kommer til at købe dem i supermarkedet igen, kan jeg nok ikke love. Men at jeg ofte kommer til at lave dem selv, det kan jeg vist godt love, når det er så nemt her.

Spinatpandekager med laks, rødbedecreme og gedeost

Madpandekager med fyld

Jeg fyldte selv disse madpandekager med tunmousse, spidskål, avocado og agurk, men det er kun fantasien, der sætter grænser. Det kunne også være en lækker laksesalat, falafler og tatziki eller en rest chili con carne, hvor du fylder dem og gratinerer dem med ost i ovnen bagefter. Du kan også lave dem som spinatpandekager som på ovenstående billede og fylde med eksempelvis laks, gedeost og rødbedecreme, som jeg gjorde.

Er du mere til søde pandekager, så kan du også tilføje et par spsk sukker til dejen og et drys kardemomme og stege dem i smør. Dem kan du jo fylde, som du plejer. Jeg elsker dem med citron og sukker eller kolde med smør og sukker. Eller som pandekagelagkage.

Madpandekager
Madpandekager

Madpandekager

Lækre, sunde og nemme madpandekager. Brug dem som wrap eller lav fyldte madpandekager til aftensmad. Opskriften giver 6-8 stk.
5 fra 3 stemmer
Antal: 7 stk
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse10 minutter

Ingredienser

  • 2 æg
  • ¾ tsk salt
  • 1 spsk olivenolie
  • 150 g hvedemel
  • 3 dl mælk (cirka, alternativt vand)

Køkkenudstyr

  • Pande
  • Piskeris

Fremgangsmåde

  • Pisk alle ingredienserne sammen til pandekagedej. Tilføj væske til du har konsistens på en pandekagedej – den skal være rimelig tynd.
  • Steg pandekagerne på en middelvarm pande i en smule olie.
  • Hold dem evt. varme under et viskestykke/staniol.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments