Varmrøget laksesalat

16. juni 2015

Kender du også de dage, hvor man kigger i køleskabet og har lyst til alt andet end den almindelige rugbrødsmad? Så kan jeg virkelig anbefale denne super nemme varmrøget laksesalat. Den er nemlig perfekt, hvis man er løbet lidt tør for ideer til pålæg. Det kræver ikke mere end et par minutter, og så har du den lækreste (og en smule luksus-agtige) frokost som denne. Denne opskrift på varmrøget laksesalat har i hvert fald reddet både min aftensmad og frokost en del gange.

Laksesalaten består blandt andet af varmrøget laks, skyr, frisk persille og citron. Den tager ingen tid at lave, ingredienserne skal bare lige røres sammen, og så er den smækfyldt med smag og sunde sager. Jeg spiser den på ristet rugbrød eller oven på en sprød salat, men du kan også sagtens komme den i sprøde boller som disse ciabattaboller, koldhævede boller med birkes eller rugbrødsboller med rosiner og kerner med fx agurk og spinatblade. Og så er den ellers klar til madpakken.

Varmrøget laksesalat (1 skål)

  • 125 g varmrøget laks (gerne den med peber)
  • 3 store spsk skyr eller creme fraiche
  • saft fra 1/4 citron
  • 2 spsk frisk persille
  • 1/2 rødløg/løg
  • friskkværnet peber

Så nemt er det: Start med at fjerne skindet fra laksen og riv derefter laksen fra hinanden, så det bliver til strimler. Hak rødløget og frisk persille fint og rør derefter alle ingredienserne sammen. Smag til med ekstra citron og evt. sennep, hvis du kan lide det – eller rør måske små æbletern i. Server gerne på ristet rugbrød eller i nybagte boller.

  • Reply
    Josefine
    16. juni 2015 at 16:51

    Ej, mums – hvor ser det bare godt ud! Elsker laksesalat – og jeg elsker, hvor simpel denne er at lave. Ser skønt ud

    • Reply
      Anna
      16. juni 2015 at 17:45

      Det er lige præcis, hvad det er – tak Jose!
      Det tager virkelig ikke mere end et par minutter at bikse sammen, så simpelt og fyldt med smag 🙂

      • Reply
        Josefine
        18. juni 2015 at 14:55

        Og det blve så allerede i dag den her lækre laksesalat blev prøvet. Mums, hvor er den god – og SÅ let at lave. Det er i hvert fald ikke sidste gang, den her er på frokost menuen 😛

        • Reply
          Anna
          18. juni 2015 at 15:13

          Det er jeg virkelig glad for at høre Josefine! Mums 😛

  • Reply
    Rebekka
    18. juni 2015 at 12:07

    Åh gud, hvor ser den lækker og cremet ud! Har aldrig tænkt på at lave laksesalat før, men det skal jeg da helt sikkert prøve nu!

    http://www.sweetcph.dk

    • Reply
      Anna
      18. juni 2015 at 13:57

      Tak Rebekka – den er nemlig ret cremet og lækker!
      Håber du kan lide den 😉

  • Reply
    Caroline
    2. marts 2017 at 21:05

    Hej Anna, hvor mange personer tror du portionen er til?

    • Reply
      Anna Bartels
      2. marts 2017 at 22:37

      Hej Caroline.
      Det kommer meget an på, hvordan du vil servere den?
      Jeg vil sige, at der er nok til 3-5 rugbrødsmadder afhængig af, hvor meget du kommer på 🙂

  • Reply
    Emilie
    18. juni 2017 at 10:35

    Hej Anna 🙂
    Skal laksen ikke steges/varmes først?

    Hilsen Emilie

    • Reply
      Anna Bartels
      19. juni 2017 at 7:42

      Hej Emilie.
      Du skal bruge varmrøget laks i denne opskrift. Det betyder, at den allerede er tilberedt (røget ved varme grader) 🙂
      Kh Anna

Svar