Annonce

Madplan: Marts råvarer i sæson

Madplan marts råvarer i sæson

Yes. Så er vi officielt endelig nået til foråret, og jeg håber virkelig, at den også snart begynder at vise sig på vejrfronten. Øv det har været kedeligt vejr her på det sidste. Jeg har dog haft rygende travlt med alt fra det ene og det andet arbejde, videnskabsteori på studiet, eksamen i praktik og snart begyndende bachelor. Nu begynder det heldigvis at gå lidt mere stille for sig snart, og det er jeg totalt klar på. Ligesom jeg er totalt klar på at starte forårets første måned, marts, med en madplan med råvarer i sæson – alt fra kartofler, æbler, tomater, løg og meget mere.

Denne madplan med marts råvarer i sæson er til 3-4 personer og består af 3 dage med kød/fisk, 3 med vegetarisk mad og 1 dag med rester. Indkøbslisten er tilpasset, så opskrifter, der skal ganges op, passer. Jeg har også sneget en sød sag med. Den indgår dog ikke i indkøbslisten men er mere som inspiration til weekendens søde sager. Du kan bruge madplanen som inspiration eller følge den fuldt ud. God fornøjelse!

Har du bud på temaer eller ønsker til fremtidige madplaner? Så skriv endelig en kommentar nedenunder    

Læs også: Tidligere madplaner en masse lige her

 Madplan: Marts råvarer i sæson

  • Mandag: Vi starter ugen ud med en god portion vegetarisk pasta med bagte tomater og peberfrugt i en flødesauce. Toppet med pinjekerner. Er I fire personer, kan du servere en let salat eller lidt brød til.
  • Tirsdag: Tirsdag står på kyllingefrikadeller med krydderurter og ovnbagte fyldte kartofler med hytteost, persille og cheddar. Evt. med en cremefraichedressing til. Husk at lave dobbelt portion af kartoflerne til 4 personer.
  • Onsdag: Det er tid til en af mine livretter, som jeg laver alt for sjældent: Saftige og krydrede kødboller i tomatsauce serveret med spaghetti – selvfølgelig.
  • Torsdag: En af de nemmere hverdagsretter skal på menuen i dag: Spansk tortilla (eller æggekage om du vil) med kartofler, spinat og feta. Lav dobbeltportion hvis I er fire personer – medregnet i indkøbsliste.
  • Fredag: Mmmh det er risotto-tid. Og en tomatrisotto med grøn pesto – det smager af sol og sommer. Er I fire personer, kan du servere en let salat eller lidt brød til.
  • Lørdag: Det her glæder jeg mig til. Fiskefrikadeller med ovnkartofler og hjemmerørt remoulade. Åh det får jeg bare alt for sjældent!
  • Søndag: Ugens sidste dag er som altid tid til rester. Ryd ud i køleskabet og lav fx tærte, pizza eller en god pastaret af resterne.

Ugens søde sag: Æble cheesecake med crumble

Æble cheesecake med crumble
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments