Annonce

Hjemmelavet lemon curd

Hjemmelavet lemon curd

Jeg tjekker lige ind mellem ferierne. Her er lidt stille på bloggen i denne periode – det betyder ikke, at jeg ikke laver mad, men jeg holder halv ferie fra blog og vender stærkt tilbage efter ferien. Det er kun anden gang i mit liv, at jeg laver hjemmelavet lemon curd. Og begge gange har jeg tænkt på, hvorfor jeg ikke laver det oftere. For det smager jo helt afsindigt godt og er faktisk også rimelig nemt og hurtigt at lave. Derudover kan lemon curd spises til, på og i det meste som eksempelvis smurt på brød og pandekager, lagkager eller tærter eller som topping på is, grød og meget mere. Se forslag nedenunder.

Lemon curd

Hvis du aldrig har smagt lemon curd før, kan jeg fortælle dig, at det er en blød, syrlig-sød citroncreme, der primært laves på sukker, citronsaft + skal, smør og æg. Og du kan helt sikkert også bruge andre citrusfrugter som appelsin eller lime i stedet for citron. Den smager virkelig meget bedre end den, du kan købe. Jeg laver min med en anelse mindre sukker i, da jeg godt kan lide en smule mere syre.

Ps. jeg undskylder for de ikke så insta-venlige billeder. Jeg var på besøg hos mine forældre og måtte gøre brug af, hvad der nu var. Smagen fejler dog intet!

Hjemmelavet lemon curd

Hvad kan man bruge lemon curd til?

  • Smør det på ristet brød eller på din ostemad i stedet for marmelade
  • Smør det på scones med flødeskum som englænderne gør
  • Kom det i en citrontærte med marengs – det har jeg gjort.
  • Rør det op i yoghurt og top med granola til morgenmad eller snack
  • Lav en portion vaniljeis med lemon curd og crumble
  • Brug det som fyld i eksempelvis kærnemælkshorn
  • Kom en klat på din havregrød om morgenen
Hjemmelavet lemon curd

Hjemmelavet lemon curd

Et stort glas hjemmelavet lemon curd – syrlig sød og perfekt som topping, spread og så meget andet
4.80 fra 5 stemmer
Antal: 1 glas
Forberedelse25 minutter

Ingredienser

  • 1,75 dl citronsaft (cirka 3-4 citroner)
  • 2 øko citroner (skallen)
  • 135 g sukker
  • 2 æg
  • 2 æggeblommer
  • 15 g majsstivelse
  • 50 g smør (blødt )

Køkkenudstyr

  • Gryde
  • Rivejern

Fremgangsmåde

  • Kom citronsaft, fintrevet skal og sukker i en gryde.
  • Kog det op til kogepunktet og kom det i en skål.
  • Lad det afkøle i 10 minutter og si skallen fra.
  • Pisk æg og ægeblommer let sammen og kom det i en gryde.
  • Opløs majsstivelsen i 1-2 spsk vand og kom det ned til æggene sammen med citronsiruppen.
  • Opvarm curden ved middelvarmen under konstant omrøring, til den tykner – det sker lige før kogepunktet.
  • Tag gryden af varmen og rør tern af smør i.
  • Kom din lemon curd i en beholder, dæk den med film på toppen – helt ned til curden, så den ikke danner skind.
  • Lad den afkøle ved stuetemperatur og opbevar den derefter på køl med tætsluttet låg.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments