Fyldte dadler med pistaciecreme og hvid chokolade

Fyldte dadler med pistaciecreme og hvid chokolade opskrift konfekt

Åh det er altså pænt lækkert det her. Det er ikke mange dage siden, at jeg en portion hjemmelavet pistaciecreme, og hvis jeg ikke skulle komme til bare at spise det med en ske (for det kunne jeg sagtens), så måtte jeg jo hellere bruge det til noget godt. Og jeg er jo aldrig bleg for at fylde nogle dadler og dyppe dem i chokolade. Sådan nogle spiser vi altså mange af herhjemme, og det er sådan en god snack og aftendessert.

Opskrift på fyldte dadler med pistaciecreme og hvid chokolade

Opskriften er super simpel. Du kan jo købe dig til pistaciecremen, eller du kan lave den selv med min opskrift. Cremen består af pistacienødder, hvid chokolade, smør, mælk, flormelis og lidt salt. Denne helt ekstremt bløde og luftige creme har jeg fyldt i store medjool dadler og dyppet dem i smeltet hvid chokolade. Jeg har brugt en hvid chokolade med crunch, men det behøves bestemt ikke. På toppen er der drysset flere pistacienødder og et par flager salt, der går fantastisk til de søde fyldte dadler med pistaciecreme.

Er du vild med denne opskrift, så skal du også prøve min bounty fyldte dadler eller rocky road med dadler, peanutbutter og mandler.

Nem og billig pistaciecreme pistaciespread hjemmelavet opskrift
Dadler fyldt med pistaciecreme

Sundere konfekt med dadler og nødder

Jeg har aldrig rigtig lyst til at vurdere, hvad der er sundere, og hvad der ikke er. Men her får du da en snack, der ikke er fyldt med alverdens mærkelige ting men er lavet af gode råvare. Og så vil jeg mene, at dadler er sundere end mange andre ting, man kunne have spist i stedet. Nuvel, det skal det ikke handle om. De her fyldte dadler med pistaciecreme er fantastiske som eftermiddagssnack, aftendessert eller sågar som konfekt på bordet til jul og påske.

Hvad kan jeg fylde mine dadler med?

I denne omgang har jeg jo fyldt mine dadler med pistaciecreme, men der er uendelige muligheder. Jeg er selv ret glad for at fylde dem med hasselnøddesmør og dyppe dem i mørk chokolade. Jeg har dog også for nylig lavet en version fyldt med en bountycreme, men det kunne også være fyldt med hjemmelavet mandelsmør og dyppet i mælkechokolade eller måske cashewsmør, klassisk peanutbutter eller noget helt andet. Det kan jo næsten ikke gå galt.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Fyldte dadler med pistaciecreme og hvid chokolade opskrift konfekt
Fyldte dadler med pistaciecreme og hvid chokolade opskrift konfekt

Fyldte dadler med pistaciecreme og hvid chokolade

En super simpel opskrift, der er lækker som snack, fordi den tilfredsstiller den søde tand og smager fantastisk. Opskriften giver ca 10 fyldte dadler, men du kan nemt lave en større portion og opbevare dem på frys.
5 fra 1 stemme
Antal: 10 stk
Forberedelse10 minutter
Køletid1 time

Ingredienser

  • 10 stk dadler (gerne medjool)
  • 10 tsk pistaciecreme
  • 100 g hvid chokolade
  • 1 tsk kokosolie
  • 1 spsk pistacienødder (kan undlades)
  • flagesalt

Fremgangsmåde

  • Smelt den hvide chokolade og kokosolien over vandbad.
  • Hak pistacienødderne groft.
  • Skær et snit ned i hver dadel, så du kan få stenen pænt ud.
  • Fyld en tsk pistaciecreme i hver dadel og klem den en smule sammen.
  • Dyp/vend dadlerne i den smeltede hvid chokolade, så de er dækket hele vejen rundt.
  • Drys med pistacienødderne og et par flager salt.
  • Stil dem på køl i minimum en time eller to, så chokoladen sætter sig.
Del med nogen du holder af
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments