Annonce

Hjemmelavet peanutbutter

Hjemmelavet crunchy peanutbutter

At have sådan et glas hjemmelavet peanutbutter stående – det er altså farligt. Jeg er nemlig en af de personer, der kan spise det på alt. Og med ske. Uden at blinke. Hovsa så var den bøtte tom. Denne opskrift opstod faktisk, da jeg skulle købe peanutbutter men ikke kunne finde det i supermarkedet. Jeg gik til gengæld forbi peanuts og fik ideen, at jeg da bare kunne lave det selv. SÅ nemt! Det er bestemt ikke sidste gang.

Hjemmelavet peanutbutter – crunchy eller smooth

Når du laver hjemmelavet peanutbutter, kan du, udover fordelene ved at det er enormt nemt og billigt, også selv styre konsistens, sødme og eventuel smag. Hvis du spørger mig, slår crunchy peanutbutter altid smooth peanutbutter. Og jeg har testet en del varianter. Den må helst ikke være for sød, og den skal være forholdsvis salt. Heldigvis kan man helt selv bestemme, når man laver hjemmelavet peanutbutter. Jeg spiste portionen alt for hurtigt.

Peanutbutter med smag

Hvad kan du smage til med? Prøv alt fra kanel, smeltet eller hakket chokolade, vanilje, finthakkede dadler, kokos, citrusskal, dulce de leche og meget mere. Jeg er mest til den neutrale, men det er også sjovt at eksperimentere. Du kan også lave hasselnøddesmør eller cashewnøddesmør.

hjemmelavet crunchy peanutbutter
Hjemmelavet crunchy peanutbutter

Hjemmelavet peanutbutter

At lave sin egen hjemmelavede peanutbutter er virkelig tilfredsstillende, billigere og smager mindst lige så godt. Bestem selv om den skal være crunchy eller smooth.
5 fra 2 stemmer
Antal: 1 glas
Forberedelse15 minutter

Ingredienser

  • 300 g peanuts (saltede og ristede )
  • honning (kan undlades)

Noter

Opbevar din peanutbutter i et skoldet glas med låg – her kan det holde sig et par uger (hvis du ikke spiser det inden).

Køkkenudstyr

  • Blender

Fremgangsmåde

  • Start med at finde en god blender frem. Din blender skal bare have forholdsvis gode kræfter til at blende.
  • Blend peanuts (pånær en lille håndfuld hvis du vil have den crunchy) i blenderen, evt. sammen med 1 god tsk honning, til du har flydende peanutbutter.
  • I starten bliver peanuts til mel, hvorefter det bliver til grov peanutbutter og så til flydende peanutbutter.
  • Stop maskinen et par gange og skrab peanuts ned fra siderne, så alt kommer med.
  • Hak de evt. resterende peanuts groft og vend det i. Her kan du også smage til, hvis du vil tilsætte noget.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments