Annonce

Fyldt kyllingebryst med svampe, æbler, flødeost og parmaskinke

Fyldt kyllingebryst med svampe, æbler og flødeost
Fyldt kyllingebryst med svampe, æbler, flødeost og parmaskinke 1

Jeg har fundet en ny yndlingsmåde at få kylling på – fyldt kyllingebryst. For et års tid siden delte jeg en opskrift på fyldte kyllingebryster med flødeost, pesto og soltørrede tomater, og det har været den ultimativt mest populære opskrift på bloggen siden. Det er ret vildt, for det er jo sådan en simpel opskrift. Men ikke desto mindre smager fyldt kyllingebryst jo bare godt, og det er nemt at lave. I dag får I opskriften på fyldt kyllingebryst med et mere efterårs/vinter twist.

Opgraderet opskrift – fyldt kyllingebryst til gæster

Kyllingebryster har altid været lidt kedelige for mig, men når man fylder dem på denne måde, synes jeg virkelig, at de er gode – også som gæstemad. De har fået skåret en lomme i siden og er fyldt med stegte svampe, syrligt søde æbler, rosmarin, hvidløg, lidt sennep og flødeost. Og så har de fået parmaskinke omkring og er bagt i ovnen. Udenpå er de sprøde og salte, indeni saftige og smagsfulde.

Du kan servere med alt fra ovnbagte kartofler eller rodfrugter til salater, mos eller ris. En svampesovs ville også være lækkert til. Hvis der er en ingrediens, du ikke er vild med, så kan du formentligt nemt erstatte med noget andet.

Fyldt kyllingebryst med svampe, æbler og flødeost
Fyldt kyllingebryst med svampe, æbler og flødeost
Fyldt kyllingebryst med svampe, æbler, flødeost og parmaskinke

Fyldt kyllingebryst med svampe, æbler, flødeost og parmaskinke

5 fra 2 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse20 minutter

Ingredienser

  • 4 kyllingebryster
  • 200 g champignon
  • 2 æbler (syrligt søde, jeg brugte Kanzi®)
  • 1 fed hvidløg
  • 100 g flødeost
  • 1 tsk dijonsennep
  • frisk rosmarin (du kan også bruge timian)
  • 4 skiver parmaskinke (eller serrano)
  • olivenolie
  • salt og peber

Køkkenudstyr

  • Pande

Fremgangsmåde

  • Rens champignon, skær dem i små tern og hak hvidløget fint.
  • Steg begge dele på en varm pande i lidt olivenolie med bladene fra en rosmarinstilk eller to (finthakket), til det er blødt.
  • Skær det ene æble i små tern også og steg det med på panden et par minutter.
  • Tag det af varmen og rør det sammen med dijonsennep, salt, peber og flødeost.
  • Skær en lomme i kyllingebrysterne til fyldet – ligesom hvis du skulle skære dem igennem i siden, men uden at skære hele vejen igennem og drys begge sider med lidt salt og peber.
  • Brun kyllingebrysterne i lidt olivenolie på en varm pande et minut eller to på hver side, til de har fået lidt stegeoverflade.
  • Tag de brunede kyllingebryster af varmen og fyld hver lomme med en god spsk fyld.
  • Sno parmaskinke omkring brysterne og kom dem i et ovnfast fad foret med bagepapir.
  • Skær det andet æble i skiver og kom det ned til kyllingen sammen med et par kviste rosmarin.
  • Bag det hele i ovnen ved 180 grader varmluft i 15-20 minutter afhængig af størrelse, til kyllingebrysterne er gennemtilberedte. Mine var ret store og fik 20 minutter.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
12 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments