Burgerboller – bløde og luftige

Burgerboller - bløde og luftige

Brug for et weekendprojekt? Lav hjemmelavet burger fra bunden. Jeg elsker burger. I alle afskygninger. Og selvom det er nemt at købe bollerne nede i supermarkedet, så er det faktisk også ret nemt at bage burgerboller selv. I hvert fald hvis du har tiden til det, så kræver det ikke meget arbejdstid i køkkenet – kun hævetid. Og det er altså lidt blæret (synes jeg) at kunne sige, at man har lavet burger helt fra bunden. Dej, fyld, sauce og hele baduljen.

Nem opskrift på burgerboller

De her burgerboller er som sagt ret nemme at lave, og de bliver luftige og bløde indeni og med en smule skorpe udenpå. Du kan sådan set selv bestemme, hvor meget dine boller skal bages alt efter hvor sprød du vil have den. Jeg kan godt lide en mellemting, og det er disse også. Og så er der sesamfrø på toppen som en rigtig burgerbolle – selvfølgelig. Vi spiste dem med hjemmelavet fried chicken, chilimayo, grønt og syltede rødløg. Mums.

Kan burgerboller fryses?

Ja det kan du tro. Du kan evt. tage dem op af fryseren aftenen før og lade dem tø op i køleskabet. Lun dem i ovnen ved 100 grader, til de er gennemlune.

Burgerboller - bløde og luftige

Fyld til hjemmebagte burgerboller

Der er bestemt intet galt med den klassiske hakkebøf, salat, ost, bacon og mayo, men har du mod på en vegetarisk burger, kan jeg anbefale dig at prøve rødbedebøffer med feta som bøf. Er det juletid, kan jeg anbefale dig en andeburger med pulled and, appelsinmayo og parmaskinke. Som en anderledes dressing kan du prøve en tartarsauce med kapers og krydderurter.

Burgerboller - bløde og luftige
Hjemmebagte burgerboller

Burgerboller – bløde og luftige

4.45 fra 18 stemmer
Servings: 8 stk
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse20 minutter
Hævetid1 time 30 minutter

Ingredienser

  • 2,5 dl vand (lunkent )
  • 25 g gær
  • 1 æg (+ evt 1 til pensling)
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk fint salt Reklame for Med24
  • 450 g hvedemel Reklame for Med24 (cirka)
  • 25 g smør (smeltet )
  • æg + sesamfrø til pensling

Fremgangsmåde

  • Rør gær ud i det lunkne vand.
  • Rør derefter sukker og æg i.
  • Ælt salt, hvedemel og smeltet smør ind i dejen i fem minutters tid, til du har en pæn dej. Den skal netop slippe kanterne og ikke være tør.
  • Lad den hæve tildækket et lunt sted i 1 time.
  • Kom dejen ud på et let meldrysset bord, skær den i 8 stykker og form boller ved at rulle dem én ad gangen i dine hænder.
  • Placer dem på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve i yderligere 30-45 minutter under klædet et lunt sted.
  • Pisk et æg sammen og pensl bollerne med det. Drys med sesamfrø.
  • Bag burgerbollerne ved 200 grader almindelig ovn i 18-20 minutter, til de er flotte gyldne på toppen.
Del med nogen du holder af

14 kommentarer

  1. Nu har jeg endelig fået prøvet denne dejlige opskrift. Den fungerer bare super godt. Mange tak for at du deler den her på din nydelige side.

  2. 4 stars
    De er super gode!

    Første gang gjorde jeg bare et eller andet og de smagte mere af gær end anden gang, aner bare ikke hvad jeg gjorde forkert.

    • Hej Martin
      Godt at høre at du kan lide dem!
      Jeg ved ikke, hvorfor de smagte mere/mindre af gær – det lyder super underligt, hvis du har brugt samme mængde begge gange.
      Mine smagte i hvert fald ikke mere af gær, end de skulle.
      Kh Anna

      • Hvis hævetiden forkortes, så kan det være, at bollerne smager mere af gær.
        Det er i hvert fald min oplevelse

  3. Er det muligt at komme fuldkornshvedemel og kerner i? Hvis ja, hvad skal forholdene så være?

    • Hej Marie
      Du kan bestemt teste med fuldkorn. Overvej gerne en fintsigtet fuldkornsmel – her kan du bruge lidt mere, hvor du med det grove ikke kan bruge lige så meget, hvis de stadig skal være rimelig luftige. Jeg ved ikke, om du kender hvid hvede? Det er fintformalet, men du får nogle af de samme egenskaber som fuldkorn uden det føles som fuldkorn.
      Det samme som med kernerne. Her kan du jo i stedet overveje at rulle bollerne i kerner inden bagning, så de er udenpå og ikke tynger dejen. Ellers var jeg gået med solsikke- eller græskarkerner, da det ville smage godt, og så måske starte med 1-1,5 dl 🙂
      Skriv endelig hvad du gør.
      Kh Anna

      • Den normale fordelingsanbefaling, hvis man vil udskifte en del af hvedemel med fuldkornsmel er, at erstattet 1/3-del af hvedemelet med en fuldkornsmel. J

        • Hej J
          Jeg er enig, hvis fuldkornsmelet ikke er alt for groft. Det kan være, at man skal tilsætte en smule mere hvedemel for at få samme konsistens på dejen.
          Kh Anna

    • 5 stars
      Hej Marie. Jeg har lavet dem med 200g fuldkorns mel (lavede dobbelt potion) – modregnede dem bare fra de i alt 900g mel. De blev sindssyg lækre, og mega flotte 😍

  4. 5 stars
    Super lækre og nemme burgerboller, lavede 6 stk. i stedet for 8, så de blev virkelig nogle store flotte. Tilføjede lidt surdej for smagens skyld og erstattede noget af hvedemelet med ølandshvede. Så glad for, at jeg fandt frem til din opskrift!

    • Hej Karin
      Hvor er det bare dejligt at høre. Smart med de 6 i stedet for, så man får kæmpe burgerboller og lækkert med lidt surdej og ølandshvede. Tak fordi du skriver.
      Kh Anna

4.45 from 18 votes (15 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering