Bananbrød med mørk chokolade og ristede mandler

Varmrøget laksesalat

Varmrøget laksesalat photo IMG_4867_zpswvow3kpr.jpgKender du også de dage, hvor man kigger i køleskabet og har lyst til alt andet end den almindelige rugbrødsmad? Så kan jeg virkelig anbefale denne super nemme varmrøget laksesalat. Den er nemlig perfekt, hvis man er løbet lidt tør for ideer til pålæg. Det kræver ikke mere end et par minutter, og så har du den lækreste (og en smule luksus-agtige) frokost som denne.

Laksesalaten består blandt andet af varmrøget laks, skyr, frisk persille og citron. Den tager ingen tid at lave, ingredienserne skal bare lige røres sammen, og så er den smækfyldt med smag og sunde sager. Jeg spiser den på ristet rugbrød, men du kan også sagtens komme den i sprøde boller som disse ciabattaboller, koldhævede boller med birkes eller rugbrødsboller med rosiner og kerner med fx agurk og spinatblade – og så er den ellers klar til madpakken 😉Varmrøget laksesalat photo IMG_4870_zpspwgf5asw.jpg

Varmrøget laksesalat (1 skål)

  • 125 g varmrøget laks (gerne den med peber)
  • 3 store spsk skyr
  • saft fra 1/4 citron
  • 2 spsk frisk persille
  • 1/2 rødløg
  • friskkværnet peber

 

Så nemt er det: Start med at fjerne skindet fra laksen og riv derefter laksen fra hinanden, så det bliver til strimler. Hak rødløget og frisk persille fint og rør derefter alle ingredienserne sammen. Smag til med ekstra citron og evt. sennep, hvis du kan lide det – eller rør måske små æbletern i. Server gerne på ristet rugbrød eller i nybagte boller.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

8 kommentarer

  • Ej, mums – hvor ser det bare godt ud! Elsker laksesalat – og jeg elsker, hvor simpel denne er at lave. Ser skønt ud

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Det er lige præcis, hvad det er – tak Jose!
      Det tager virkelig ikke mere end et par minutter at bikse sammen, så simpelt og fyldt med smag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Og det blve så allerede i dag den her lækre laksesalat blev prøvet. Mums, hvor er den god – og SÅ let at lave. Det er i hvert fald ikke sidste gang, den her er på frokost menuen 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Det er jeg virkelig glad for at høre Josefine! Mums 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Åh gud, hvor ser den lækker og cremet ud! Har aldrig tænkt på at lave laksesalat før, men det skal jeg da helt sikkert prøve nu!

    http://www.sweetcph.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Tak Rebekka – den er nemlig ret cremet og lækker!
      Håber du kan lide den 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Hej Anna, hvor mange personer tror du portionen er til?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Caroline.
      Det kommer meget an på, hvordan du vil servere den?
      Jeg vil sige, at der er nok til 3-5 rugbrødsmadder afhængig af, hvor meget du kommer på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bananbrød med mørk chokolade og ristede mandler