Annonce

Rødbedesmoothie med ingefær og lakrids

Rødbedesmoothie med ingefær og lakrids

Sjældent har jeg fået sådan en pæn portion morgenmad. Det gør altså bare dagen lidt bedre, når den starter så farverig, frisk og sund som her, hvis du spørger mig. En rigtig god måde at skyde dagen igang. Ideen til rødbedesmoothie opstod egentlig da jeg havde nogle rødbeder, der snart skulle bruges. Jeg havde faktisk så mange på et tidspunkt, at jeg spise rødbedebøffer med ovnbagte rødbeder til aftensmad haha… Jeg er sådan en, der gerne vil mindske madspild og spises alt i mit køleskab, så spises skulle de jo. Selvom rødbeder nu smager rigtigt godt, så er jeg “heldigvis” ved at være til bunds i min kæmpe pose nu.

Rødbedesmoothie – i glas eller skål

Tilbage til smoothien så tænkte jeg, at rødbede da også måtte kunne kommes i der. Den består derfor af frisk rødbede, frosne bananer og jordbær, og så får den en pift fra ingefær og lakrids. Rødbeden kan godt smages, men jeg synes, at lakrids og ingefær overdøver den lidt jordede smag, som rødbede nogle gange godt kan have.

Rødbedesmoothie med ingefær og lakrids

Sund morgenmad – smoothie med grøntsager

Rødbedesmoothie er en fin måde at skjule grøntsager i morgenmaden, og så fik smoothien en ret cremet, nærmest luftig konsistens og en smule knas fra ingefær og rødbede. Overraskende på den gode måde og bestemt ikke sidste gang, jeg får det til morgenmad. Den kan enten drikkes fra glas som normalt eller kommes i en skål og toppes med toppings – fx peanutbutter, dadler, hampefrø og frysetørrede hindbær som her. Du kan dog sagtens toppe med dine yndlingstoppings, fx hjemmelavet banangranola.

Rødbedesmoothie med ingefær og lakrids

Rødbedesmoothie med ingefær og lakrids

En lækker, sund og frisk rødbedesmoothie med ingefær og lakrids. Drik den fra glas som snack eller hæld den i en skål og top med toppings til morgenmad.
5 fra 1 stemme
Antal: 2 personer
Forberedelse10 minutter

Ingredienser

  • 1 rødbede (mellemstor )
  • 1 banan (moden og frossen)
  • 1 håndfuld jordbær (frosne)
  • 2 cm ingefær
  • 1 tsk lakridspulver
  • 2 dl væske (mælk, plantedrik eller vand)
  • 1 skvis citronsaft
  • 1 tsk honning
  • evt. toppings

Køkkenudstyr

  • Blender

Fremgangsmåde

  • Skræl rødbeden og skær den i små tern.
  • Skræl ingefær og hak det meget fint.
  • Blend alle ingredienser sammen i en blender eller minihakker, til konsistensen er ensartet og cremet. Den skal blendes lidt ekstra, så der ikke er store stykker af rødbede og ingefær i.
  • Kom rødbedesmoothie op i en skål (eller et glas hvis du hellere bare vil drikke den) og top med dine yndlingstoppings.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments