Rødbedebøffer med feta

Rødbedebøffer med feta

Vegetarbøffer med rødbede og feta. Efter jeg flyttede hjemmefra og ind i min egen lejlighed for nogle måneder siden, er jeg begyndt at tænke meget mere (hvis det kunne lade sig gøre) over råvarerne, jeg bruger i mit køkken. Selvom det selvfølgelig skal være lækkert, må også gerne være i sæson. Det må også gerne være på tilbud eller i den billigere ende, så det kan passe til mit budget. Og her faldt jeg, for ikke så lang tid siden, over en stor pose rødbeder nede i Netto, som jeg bare måtte købe. Det resulterede i, at jeg havde hele skuffen fyldt med rødbeder og måtte spise disse rødbedebøffer med ovnbagte rødbeder som tilbehør til aftensmad en dag.

Rødbedebøffer med feta

Ideen til disse bøffer opstod derfor grundet, at jeg havde virkelig mange rødbeder, der skulle bruges. Jeg er selv vild med både rødbeder, grøntsagsbøffer og (vegetariske) deller, så den ide kunne jeg ikke komme uden om. Disse rødbedebøffer er ret nemme at lave og består hovedsageligt af rødbeder, feta, æg og oregano. De er sprøde udenpå og saftige indeni. Kombinationen af den lidt jordede rødbede sammen med den salte feta fungerer så godt, hvis du spørger mig.

Vegetarbøffer med rødbede og feta

Vegetarbøffer til burger eller som vegetarisk bøf

Disse rødbedebøffer kan sagtens bruges i en burger som vegetarisk erstatning til en hakkebøf. De kan dog også spises som de er med en lækker salat til. Har du nogle overs, er de også super gode kolde dagen efter til frokost eller madpakken, fx på en rugbrødsmad eller i en sandwich. Og du kan bruge alle salgs rodfrugter. Jeg er sikker på, at pastinak eller gulerødder ville være super lækre også.

Rødbedebøffer med feta 1

Rødbedebøffer med feta

Lækre saftige vegetariske rødbedebøffer med feta. En perfekt vegetarbøf til burger eller som den er med en god salat til.
4.60 fra 5 stemmer
Servings: 6 stk
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse10 minutter

Ingredienser

Køkkenudstyr

  • Rivejern
  • Pande

Fremgangsmåde

  • Skræl rødbeder og løg og riv dem begge groft.
  • Pres den værste væske væk med hænderne.
  • Kom de revne sager op i en skål og vend med æg.
  • Vend mel, oregano og et godt drys salt og peber i.
  • Skær feta i små tern og vend dem forsigtigt i farsen.
  • Form massen til bøffer med en ske.
  • Steg på en middel-høj varm pande i lidt olie (evt af 2 omgange, hvis de ikke alle kan være på panden). Tryk lidt på toppen af bøfferne, så massen trykkes sammen.
  • Steg dem i cirka 5 minutter på hver side, til de er gyldne udenpå og har sat sig i midten.
Del med nogen du holder af

19 kommentarer

    • Jo det tror jeg godt, at du kan.
      Jeg vil dog anbefale på en pande for et få en sprødere overflade, men ovn vil sikkert også kunne fungere 🙂

  1. Hvis bøfferne vendes i sesamfrø inden stegningen bliver de lidt sprødere og bliver gyldne og ikke sorte.

    • Hej Linda.
      Mine bliver slet ikke sorte, men tak for tip!
      Det lyder lækkert med sesamfrø 🙂

  2. De smager fantastisk ! Jeg bruger foodprocessor til rødbeder og løg, hakker rødbeder lidt groft så der stadig er bid i dem ,=)

    • Det er skønt at høre Birgit!
      Tak for tippet – det vil jeg helt sikkert gøre næste gang 😉

  3. H: Jeg har før brugt rødbeder, til at lave gullash, løg, hvidløg, hakkede tomater, peber salt lauerbærblade, så bare koge møre, med lidt ekstra vand, og vupti lækker mad.

  4. Hej Anna,
    Så fik jeg prøvet dem, de smagte dejligt, faktisk også som kolde.
    Jeg serverede på et stykke rugbrød med et spejlæg på toppen, det kom der nogle gode billeder ud af.
    Tak for opskriften, glæder mig til at prøve nogle flere.

    • Hej M.
      Jeg har desværre ikke prøvet det, men det burde du sagtens kunne.
      De beholder nok ikke deres sprødhed i kanterne, men de skal nok være saftige 🙂

  5. 5 stars
    Det smagte virkelig super dejligt de her! Vi brugte dem i en burger med spejlæg. Sikke nogle gode opskrifter du laver 🙂

    • Hej Agnes
      Hvad mener du med en Gustav? Jeg tror ikke, at jeg forstår.
      Mvh Anna

4.60 from 5 votes (2 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering