
En sprød rødbedesalat med æble, pinjekerner og persille. Jeg elsker at få inspiration og finde på ideer til nye salater som tilbehør til aftensmaden eller til frokost, for der er simpelthen så mange muligheder for kombinationer af smage og konsistenser. Derudover kan det være meget afhængigt af sæson, og jeg synes næsten, at man skal bruge de råvarer, grønsager og frugter, som er aller bedst på lige præcis det tidspunkt. På en god salat skal der dog næsten også være noget lækkert, der lige sætter prikken over i’et – det kan fx være nødder eller tørrede frugter.
Opskrift på rødbedesalat
Salaten i dette indlæg er en rigtig efterårssag med både rødbeder og æbler, der lige nu er i sæson. Jeg har i denne opskrift forsøgt at sætte fokus på rå rødbede, som ofte, efter min mening, godt kan blive glemt lidt herhjemme. Og det er synd, for den smager nemlig virkelig godt, er super sprød, har den fineste røde farve og er rig på både jern, c-vitaminer og kostfibre. Og så smager den bare rigtig godt sammen med saftige æbler, frisk persille og ristede pinjekerner. Kan du lide rødbeder, så skal du også prøve kyllingefrikadeller med rødbede, rødbedevafler med hytteost eller rødbederåkost med nøddedrys.



Rødbedesalat med æble og ristede pinjekerner
Ingredienser
- 2 rødbeder (store )
- 1 æble (stort )
- 3 spsk appelsinjuice
- 4 spsk pinjekerner
- 1 håndfuld frisk persille
- salt og peber
Køkkenudstyr
- Pande
Fremgangsmåde
- Rist pinjekerner på en pande, til de er let gyldne og sprøde.
- Hak persille groft.
- Skræl rødbeder og skær dem ud, som du lyster (og gider bruge tid på). Jeg skar størstedelen i tynde skiver og derefter på langs, så det blev til lange stave.
- Æblerne skar jeg i lange stave også.
- Vend rødbeder med æbler, persille, appelsinjuice, pinjekerner, en smule flagesalt og friskkværnet peber.









Kan det laves dagen inden, uden at æblerne bliver brune og slatne
Hej Anja.
Jeg ville nok lave det maks et par timer før.
Æblerne bliver formentlig ikke brune, da de vendes med appelsinsaft og det røde fra rødbederne, men de kan måske godt miste lidt sprødhed.
Uanset hvad, skal pinjerkernerne i hvert fald først på lige før servering, ellers bliver de bløde 🙂
hej Anna
salaten ser meget spændene ud, vil gerne lave den til min svendeprøve 🙂 men den skal blandes med en creme fraiche dressing, har du en god en der til. mvh Joan
ps. vil du være sød at svare på sms da min email ikke vil jeg vil, så jeg bruger min søns 🙂
Selvfølgelig! Jeg sender dig en sms 🙂
mit tlf nr er 24220430