Pasta med salsiccia og squash

Pasta med salsiccia og squash
Pasta med salsiccia og squash 1

Opskrift på pasta med salsiccia og squash. Jeg har virkelig fået øjnene op for salsiccia det sidste år. En super velsmagende pølse, der kan peppe selv de kedeligste retter op. Det er egentlig en sjov ting, fordi du ofte tager farsen ud af pølsen og bruger kun dette. Det er det samme, jeg har gjort i denne opskrift. En super simpel pastaret der kan laves på max 25 minutter og derfor er perfekt på en hverdagsaften.

Opskrift på pasta med salsiccia

Det er som sagt en ret simpel opskrift. En lækker kogt pasta – jeg har brugt orecchiette, men du kan bruge lige den pasta, du bedst kan lidt. Dertil en lækker salsicciapølse, små tern af squash, godt med hvidløg, citronskal og saft, parmesan og frisk basilikum. Du kan eventuelt servere en tomatsalat til, hvis du har lyst. Retten tager som sagt ingen tid at lave, og du ville sagtens kunne tilføje flere grøntsager, hvis du har lyst. Det kunne fx være tomater, broccoli eller lignende.

Er du vild med denne opskrift, så skal du også prøve min opskrift på pasta med basilikumsfløde og stracciatella eller måske pasta med muslinger og citronpesto.

Pasta med salsiccia og squash

Opskrift med salsiccia

Er du lidt i tvivl om, hvad du kan bruge salsiccia til, så er en pasta med salsiccia et godt sted at starte. Det er en krydret italiensk pølse, som både kan bruges, som den er, men man tager ofte skindet af og bruger farsen – eller det gør jeg i hvert fald. På pizza, i pastaretter, i omeletter fx. Den er ofte smagt til med fennikelfrø, som jeg elsker og giver en skøn smag. Det er en ret fin måde at inkludere kød i en ret uden at skulle bruge meget.

Hvor køber jeg det henne? Et par gange om året har Lidl italiensk tema (reklame), og her køber jeg ofte nogle salsicciapølser, som jeg fryser ned. De smager super godt, og jeg har flere gange købt dem i forbindelse med mit samarbejde med dem. Det var også sådan, at denne opskrift på pasta med salsiccia kom til.

Nemme og hurtige pastaretter

Der er ikke noget som en nem og hurtig pastaret. Det kunne være til en almindelig hverdagsaften, eller til når du får gæster på besøg og vil imponere men også bruge så lidt tid i køkkenet som muligt. Her er denne pasta med salsiccia og squash et godt bud.

Er du på udkig efter pastaretter i samme kategori, kan jeg anbefale ravioli med brunet smør, pisket ricotta og brændt citron eller måske min opskrift på sommerpasta med citron-flødesauce og langtidsbagte tomater. Vil du inkludere noget fisk, har jeg en opskrift på pasta med røget laks og spinat.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Pasta med salsiccia og squash

Pasta med salsiccia og squash

En super simpel og nem pasta, der kan laves på inden tid. Med salsiccia, squash, hvidløg og ost. Tager max 25 minutter at lave og er nok til 4 personer.
5 fra 2 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse25 minutter

Ingredienser

  • 500 g pasta (vælg den pasta du bedst kan lide)
  • 1 stk squash (1 stor eller 2 små)
  • 2 fed hvidløg
  • 250 g salsiccia pølse
  • 1 stk øko citron
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • parmesan
  • salt og peber
  • olivenolie

Fremgangsmåde

  • Start med at skære squash i fine tern og snit hvidløg fint.
  • Steg begge dele på en pande med lidt olie og et drys salt ved middelvarme, til squash bliver blødere men stadig har bid. Tag det af panden.
  • Kog pastaen al dente i saltet vand efter anvisning på pakken. Gem 1 dl af panstavandet.
  • Varm igen panden op til middelhøj varme med lidt olie. Pil skindet af salcicciapølsen og riv farsen i små stykker – steg dem på panden til netop tilberedt. Det tager ikke mange minutter.
  • Tilsæt squash og hvidløg til salsiccia på panden sammen med fintrevet skal fra citronen og et skvis citronsaft.
  • Vend 1 dl pastavand i sammen med en god håndfuld fintrevet ost. Kom pastaen i og smag til med ost og peber.
  • Server med ekstra ost og frisk basilikum.
Del med nogen du holder af
5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments