Annonce

Brunkager

Brunkager - klassisk opskrift på den nemme julesmåkage

Når det er december, mørkt og koldt udenfor, så må man gerne starte på julehyggen lidt tidligere med klassiske julesmåkager. Det kræver nogle gange en (små)kage eller fem. Og hvad er bedre end sprøde, krydrede og nemme brunkager – eller de bedste brunkager, som vi kalder dem i min familie. Det er nemlig en opskrift, min mor og efterfølgende jeg har brugt mange år på at lave bedre og bedre og tilsidst fundet vores yndlings opskrift.

Brunkager med mandler og pistacienødder

Vi har så længe, jeg kan huske altid brugt denne opskrift på brunkager. Selvom det måske er ret bindende og vovet at kalde dem for ‘de bedste’, så er det virkelig de bedste brunkager, jeg har smagt. Og det gælder både købte og hjemmelavede. De er sprøde, godt krydrede og super nemme at lave. Jeg fylder med mandler og pistacienødder, der giver et dejligt knas til småkagen.

Vi vender hvert år tilbage til samme opskrift, laver en portion, deler den i tre pølser, smider to af dem i fryseren og bager den sidste. På den måde kan man altid tage en portion op, når lysten til en brunkage (eller 20) melder sig. Eller på forhånd være forberedt til julens småkager. De kan nemlig skæres ud og bages direkte fra frys. Det er nemt!

Brunkager - klassisk opskrift på den nemme julesmåkage
Brunkager - klassisk opskrift på den nemme julesmåkage

Klassiske julesmåkager

Når jeg tænker klassiske julesmåkager, så tænker jeg vaniljekranse, brunkager og pebernødder. Det er i hvert fald dem, vi har fået hjemme hos os og altid vender tilbage til. Jeg har dog også eksperimenteret med nogle alternativer som sprøde lakridssmåkager med syrlig kirsebærglasur eller de klassiske chokoladesnitter i en variant med tahin karamel. Man kan også kaste sig ud i julecookies med appelsin, chokolade og nødder.

Den perfekte brunkage

Jeg kan sagtens forestille mig, at der er ret mange holdninger til den perfekte brunkage. Hvis du spørger mig, må den perfekte brunkage godt have et par millimeters tykkelse, den skal være sprød, være godt krydret med julekrydderier og være fyldt med nødder. Jeg bruger nelliker, kanel og ingefær. Og det er præcis ligesom disse – helt sikkert min yndlings julesmåkage!

Brunkager - klassisk opskrift på den nemme julesmåkage
Brunkager - klassisk opskrift på den nemme julesmåkage

Brunkager

De bedste nemme, sprøde og krydrede brunkager med mandler og pistacienødder – julens bedste småkager.
4.80 fra 5 stemmer
Antal: 100 stk
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse8 minutter
Køletid3 timer

Ingredienser

  • 200 g smør
  • 200 g sukker
  • 1 dl lys sirup
  • tsk stødt kanel
  • tsk stødt nelliker
  • 2 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk natron
  • 315 g hvedemel
  • 100 g mandler
  • 50 g pistacienødder

Noter

Du kan sagtens smide brunkage-pølserne i fryseren i en pose. Når lysten til brunkager melder sig, kan du tage en pølse op, skære den ud og så bage dem direkte fra frys, som der står ovenover.

Fremgangsmåde

  • Tag smør ud 10 minutter før og pisk det derefter med sukker, sirup og krydderier.
  • Pisk natron og 275 g af melet i også.
  • Hak mandlerne groft.
  • Ælt pistacienødder, hakkede mandler og resten af melet i dejen med hænderne, til det akkurat er blandet sammen.
  • Del dejen i tre og rul hver del til en tyk pølse (ca 3-4 cm i diameter).
  • Læg pølserne på et spækbræt og form dem eventuelt firkantede.
  • Dæk brunkage-pølserne med film og kom dem på køl i nogle timer eller meget gerne natten over. Se note.
  • Skær en (eller alle 3) pølser ud til småkager på ca 3 mm tykkelse.
  • Fordel dem på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 200 grader i cirka 6-9 minutter (afhængig af tykkelse). Hold øje med dem da de hurtigt bliver mørke.
  • Lad dem blive på bagepladen i 5 minutter og flyt dem derefter over på en rist for at køle helt af.
  • Opbevar i en lufttæt boks.

Laver du disse brunkager, så ville jeg elske at se dem. Tag mig derfor endelig gerne med @annabartels eller #annamad på Instagram.

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
18 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments