Chokoladesnitter med tahin-karamel

Chokoladesnitter med tahin-karamel

Du kan stadig nå at bage julesmåkager, og jeg giver dig hermed et bud på nogle lidt anderledes af slagsen. Mød mine chokoladesnitter med tahin-karamel. Lyder det umiddelbart lidt sjovt, så læs alligevel lige med. Opskriften er lavet sammen med min søde veninde, og vi brainstormede os (nede i supermarkedet) frem til disse julesmåkager – en kombination af de klassiske svenske chokoladesnitter og vores begges yndlings saltede tahin karamel bidder.

Opskrift på sprøde julesmåkager

Disse chokoladesnitter med tahin-karamel er sprøde i kanten og chewy i midten. Præcis som jeg bedst kan lide det. De er søde og har en mild smag af kakao og tahin – ikke for gennemtrængende. I midten er der karamelliserede stykker/områder af tahin-karamel. Sødt, salt og nøddeagtigt. Med lidt hakkede mandler og flagesalt også. Karamellen er enormt nem at lave og består af tahin, kokosolie og honning rørt sammen og bliver så lækkert efter en tur i ovnen. Åh det er godt altså. Og der er heldigvis masser af dem.

Chokoladesnitter med tahin-karamel

Hvordan skal jeg opbevare småkager?

For at sørge for at dine småkager forbliver sprøde og lækre, er det bedst at opbevare dem i en lufttæt æske eller boks ved stuetemperatur.

Chokoladesnitter med tahin-karamel
Chokoladesnitter med tahin-karamel

Chokoladesnitter med tahin-karamel

Chokoladesnitter med tahin-karamel er den perfekte sprøde julesmåkager. En lidt anderledes variant end de traditionelle småkager til jul. Hvidlø
5 fra 1 stemme
Antal: 80 stk
Forberedelse25 min
Tilberedelse10 min
Hviletid45 min

Ingredienser

  • 4 dl hvedemel
  • 0,5 tsk natron
  • 3 spsk kakao (god og mørk)
  • 2,75 dl sukker
  • 1 håndfuld mandler
  • 1 æg
  • 200 g smør
  • 0,5 dl tahin
  • 2 spsk kokosolie (flydende)
  • 2 spsk honning
  • Flagesalt

Køkkenudstyr

  • Minihakker
  • Elpisker

Fremgangsmåde

  • Rør hvedemel, natron, kakao og 0,5 tsk flagesalt sammen og hak mandler fint og kom dem i også.
  • Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse.
  • Smuldr smørret i melet med fingrene, til klumperne er væk.
  • Rør æggeblandingen i, til du har en ensartet masse.
  • Kom film over skålen og lad den hvile i køleskabet i 45-60 minutter.
  • Blend tahin, kokosolie og honning sammen til det tykner lidt. Kom det i en skål og stil i fryseren.
  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Tril/form dejen til aflange pølser på tommelfingertykkelse – der kan kun være tre på en plade med lidt mellemrum i mellem, da de flyder en del ud. Jeg fik 6 pølser (dvs 2 plader). Tryk dem en anelse flade.
  • Rul små kugler af den frosne tahin-karamel og læg dem i en stribe langs midten af pølsen med et par millimeters mellemrum. Drys lidt flagesalt på toppen.
  • Bag dem i 10-12 minutter. Cirka 10 minutter for en mere chewy småkage / 12 minutter for en sprødere småkage.
  • Skær dem ud i skrå snitter, så snart de kommer ud af ovnen og lad dem afkøle på bagepapiret på en rist.
  • Når snitterne er helt afkølede, kan du nemt skille dem helt ad med en kniv eller spatel. Opbevar i en lufttæt dåse.
Del med nogen du holder af
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer er slået til som standard på din kommentar. Klik på -symbolet for at slå det fra.

8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments