Tag smør ud 10 minutter før og pisk det derefter med sukker, sirup og krydderier.
Pisk natron og 275 g af melet i også.
Hak mandlerne groft.
Ælt pistacienødder, hakkede mandler og resten af melet i dejen med hænderne, til det akkurat er blandet sammen.
Del dejen i tre og rul hver del til en tyk pølse (ca 3-4 cm i diameter).
Læg pølserne på et spækbræt og form dem eventuelt firkantede.
Dæk brunkage-pølserne med film og kom dem på køl i nogle timer eller meget gerne natten over. Se note.
Skær en (eller alle 3) pølser ud til småkager på ca 3 mm tykkelse.
Fordel dem på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 200 grader i cirka 6-9 minutter (afhængig af tykkelse). Hold øje med dem da de hurtigt bliver mørke.
Lad dem blive på bagepladen i 5 minutter og flyt dem derefter over på en rist for at køle helt af.
Opbevar i en lufttæt boks.
Noter
Du kan sagtens smide brunkage-pølserne i fryseren i en pose. Når lysten til brunkager melder sig, kan du tage en pølse op, skære den ud og så bage dem direkte fra frys, som der står ovenover.