
Sprøde broccoli frikadeller med ost og sesamfrø. Jeg har altid været kæmpe fan af deller i alle afskygninger, og der er allerede en del opskrifter på bloggen. Alt fra mine yndlings kyllingefrikadeller til de asiastiske fiskedeller. Jeg tror ikke, at du kan servere en version, jeg ikke kan lide. Jeg lavede blomkålsdeller for et par måneder siden og har siden hen lavet dem en del gange. Både som hverdagsmad og til gæster. Jeg kom også i skole en dag, og så havde hele tre personer fra min studiegruppen lavet dem aftenen før. Det er lidt pudsigt.
Broccoli frikadeller – vegetariske deller
Anyway alt ovenstående gav mig lyst til at kaste mig ud i andre vegetar-versioner, og i dag kommer så en version med broccoli med inspiration fra blomkålsdellerne. Broccoli frikadeller. De er vegetariske, sprøde uden på + bløde og saftige indeni, og så er de fyldt med ost, krydret med lidt spidskommen og chili og drysset med sesamfrø. De er ret nemme at lave, super sunde og nærmest lige så gode kolde dagen efter på madpakken, i en rugbrødsmad eller med salat til frokost.



Broccoli frikadeller med ost og sesam
Ingredienser
- 300 g broccoli
- ½ løg
- 1 håndfuld parmesan (groftrevet, eller lignende ost)
- 2 æg
- ½ dl mælk (måske 1 dl, du kan også bruge vand)
- 3 spsk hvedemel Reklame for Med24 (måske 4)
- 1 tsk stødt spidskommen Reklame for Med24 (kan undlades)
- 1 drys chiliflager Reklame for Med24
- salt
- 1 spsk smør
- 2 spsk olie Reklame for Med24
- 4 spsk sesamfrø Reklame for Med24 (Kan undlades)
Noter
Køkkenudstyr
- Rivejern
Fremgangsmåde
- Riv broccoli og løg groft på et rivejern eller blend det til fint smuldr i en minihakker.
- Kom det i en skål sammen med resterne af ingredienserne pånær smør, olie og sesamfrø.
- Tilsæt en spsk mel mere, hvis du synes, at farsen er for tynd (det afhænger nemlig lidt af størrelsen på dine æg).
- Rør farsen godt sammen og lad det stå i 10 minutters tid.
- Smelt smør og olie på en stor middel-høj varm pande.
- Form farsen til deller med en ske og steg dem et par minutter på hver side, til de er sprøde og gyldne – husk at drysse dem med sesamfrø.
- Skru ned til lav varme og giv dem et par minutter mere på hver side, så de bliver gennemstegte.









Smagte ret godt, men var alt for fugtige. Måtte komme mere mel i og til sidst måtte jeg lave klatkager ud af dem. Smagen var fantastisk.
Hej Wanda. Jeg er glad for, at du kunne lide smagen.
Det undrer mig dog lidt med konsistensen, for jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke, og mine blev helt fine og præcis som på billedet. De bliver ikke totalt runde som frikadeller, men mere en kombination mellem frikadelle og klatkage-form (som på billedet).
Kan du have brugt for meget væske?
Ellers kan man altid selv tilsætte en spsk mel mere, hvis man synes, at farsen er lidt for tynd 🙂
🙂 Tjaaa jeg har da ikke mistet mopdet og prøver igen en dag 🙂
Det er dejligt at høre! Håber det fungerer denne gang 😉
Så godt! Dem vil jeg lave mange gange fremover.
Ih hvor dejligt Lotta! Jeg er også kæmpe fan 😉
Hvis man følger opskriften slavisk, er den nærmest flydende! Jeg fik et helt ok resultat med at skippe mælken og bruge 3 toppede spskeer mel!
Det lyder virkelig underligt! Jeg skriver det i noten ovenover, at man skal prøve sig frem med mælk.
Men jeg brugte denne opskrift ned til mindste detalje, og det har fungeret fint.
Der er også en anden her, der skriver, at det er en lidt flydende dej + en der skriver, at de var fine.
Men jeg skriver det som en note – tak for din besked!
Dejligt at de blev gode alligevel 😀
Super gode! Og god måde at få grøntsager ned på – især hos mændene i mit liv 😉
Kan man ikke fryse dem ned? Har du nogen erfaring med det?
Dejligt Kathrine! Og ja det vil jeg sagtens mene, at du kan 🙂
Tak for din kommentar,
Kh Anna
Jeg har lavet dine blomkåls og broccolifrikadeller mange gange og de er et kæmpe hit😊Ift hvor “våd” farsen bliver, er min erfaring, der er stor forskel på hvilken str æg jeg bruger. Derudover bruger jeg altid dobbelt så meget havregryn som mel… I denne opskrift kristinaaltså 1 spsk mel/2 spsk havregryn. Når det hele har trukket ca 20 min har jeg endnu ikke oplevet, farsen ikke har en god konsistens. Måske det også kan hjælpe andre😊Tak for mange lækre opskrifter og skønne billeder.
Sikke et fedt tip Kristina! Tak for det. Det vil andre helt sikkert kunne bruge 🙂
Og hvor er det bare dejligt at høre – de er virkelig også blevet lavet mange gange her.
Tak for din søde kommentar ♡
Jeg lavede dine broccoli deller for første gang i dag. Supplerede farsen med champion og hasselnøddekerne og passede på med mængden af mælk efter at have læst kommentarerne her. De blev vildt lækre. Dejlig opskrift også selvom jeg supplerede, for jeg havde ikke fundet på af mig selv at lave broccoli deller og så ser de også delekate ud. mange hilsner mona
Dejligt at høre Mona! Champignon og hasselnødder lyder super godt 🙂
Hej og tak for en dejlig opskrift.
Jeg vil blot erfaringsdele, at jeg har lavet disse i ovn, og det fungerede enormt godt. Jeg gav dem 200 grader varmluft i ca 25 min. Hold øje løbende, det er jo smag og behag, hvor sprøde de ønskes, tænker jeg. Jeg benyttede i øvrigt Kristinas tip med havregryn.
De bedste hilsner
Ida
Hej Ida,
Tak for tip og erfaringsdeling. Det er helt sikkert brugbart for andre end bare os to.
Kh Anna
Hej. Hvordan er de kolde (fx til buffet?) 🙂
Hej Victoria
Der er de også super gode – det kan du sagtens 🙂
Mvh Anna
Hejsa,
Jeg kan anbefale et bruge 3 spsk loppefrøskaller i stedet for mel og så stege ind i ovnen på 200 g i 15 min på hver side.
Bliver super gode 👌
Hej Berit. Det lyder godt! Tak for tip 🙌🏼
Kh Anna
Lavede nogle i dag af halv broccoli og blomkål. De var fine i konsistensen, der var ingen mælk i. Der var havregryn i 1 dl til 250 g.og 1 spsk. mel. Men jeg manglede smag. I min opskrift var der kun salt , peber og hvidløg. Tror det er en god ide’ med parmesan, spidskommen chiliflager og vendt i sesamfrø. Tror det giver mere umami. Tak for rådet. Det prøver jeg næste gang
Hej Jette.
Ja selve broccoli og blomkål smager jo ikke af så meget. Derfor tænkte jeg, at parmesan, spidskommen og chiliflager er en god krydring. Man kan også sagtens bare bruge parmesan og måske nogle helt finthakkede urter – det kunne også smage godt.
Kh Anna
Dine broccolideller blevet en favorit her. River i stedet et helt løg, lidt koriander og paprika. Og passer på med mælkemængden. Superlækre, tak for inspiration.
Det er bare skønt at høre Helle!
Tak fordi du skriver 🙂
Virkelig lækre deller, hvor farsen var let at lave og hvor jeg oplevede, at forholdene passede fint med opskriften. Jeg brugte gouda i stedet for parmesan – super lækkert!
Ih Julie! Det er skønt at høre.
De er virkelig også gode, og gouda lyder også lækkert 🙂
Kh Anna
Kan man bruge broccoli ris fra frost, for nemheds skyld?
Hej Elise
Godt spørgsmål! Jeg ville selv være bange for, at de afgiver ret meget væske, og dejen dermed bliver mere våd og flydende.
Måske du kan gøre det, undlade mælken og evt. tilsætte lidt mere mel, men jeg ville nok foretrække rå broccoli, så jeg er på den sikre side.
Sig evt. til hvis du giver det et skud!
Kh Anna
Lækre !!!
Skønt at høre!
Kh Anna
Med risiko for at komme med en ide til at klare konsistensen af frikadellerne, uden at have læst hele kommentarsporet, så er mit bedst bud på at regulere konsistensen på en grønt delle, at bruge Husk/loppefrøskaller. De suger væske til sig, som også kommer fra grøntsagerne der har fået salt og dermed væsker ekstra. Det kræver dog at du lader delle dejen stå 10-15 min så de har nået at suge væske til sig. Hvis de stadig viser sig som lidt bløde flade deller tilsætter du blot lidt mere Husk. Desuden bliver dellerne ikke mel klistrede, og husk er fiber og godt for maven, så what is not to like.
Hej Kirsten
Det er også et super tip. Jeg har ikke selv husk/loppefrøskaller derhjemme, men jeg har altid mel, og jeg synes ikke, at man får en melklistret konsistens. Men har man det, er det en super ide.
Tak for at dele.
Kh Anna
Hej ☺️ Er i gang med at lave dem, og ville gerne have en dressing til. Har du et forslag til hvad der kunne passe?
Tak for nogle virkelig lækre og sunde opskrifter.
Bedste hilsner Cecilie
Hej Cecilie
Åh, jeg håber ikke, at jeg får svaret for sent. Måske du fandt på noget godt selv?
Jeg mener helt ærligt, at du kan spise dem til det meste. Sågar brun sovs og kartofler, i en burger, pita, rugbrødsmadder og meget mere, så de fleste dressinger kan serveres til.
Jeg laver ofte bare en simpel cremefraichedressing – enten med urter, sennep, chili eller hvad jeg nu har lyst til.
Ellers kan jeg anbefale disse opskrifter på dressinger/dips:
https://anna-mad.dk/edamamepure-opskrift/
https://anna-mad.dk/hummus-luftig-og-cremet/
https://anna-mad.dk/chilimayo/
https://anna-mad.dk/romesco-dip-af-grillede-peberfrugter-og-mandler/
https://anna-mad.dk/haydari-cremet-tyrkisk-dip-med-peberfrugt-og-feta/
Kh Anna