Annonce

Chilimayo

Chilimayo hjemmelavet

Opskrift på chilimayo. Jeg har i mange år troet, at det var svært at lave hjemmelavet mayonnaise. At den nemt kunne skille, og at det var så meget nemmere at købe det ude. Men her kunne jeg (og du hvis du har det på samme måde) godt tro om. Det er virkelig nemt at lave sin egen mayo (hurtigere end at skulle hen og købe det), og jeg har altså aldrig oplevet, at den har skillet for mig.

Opskrift på chilimayo

Det kræver ikke mange ingredienser at lave sin egen chilimayo eller bare klassisk mayonnaise for den sags skyld. Æggeblommer, sennep, syre, salt og olie. That is it. Herfra kan man gå i forskellige retninger med smage, der passer til måltidet. Jeg elsker en mayonnaise med chili, fordi det giver et dejligt let spicy kick. Jeg bruger sriracha, en stærk chilisauce du kan få i velassorterede supermarkeder og asiatiske butikker, og chiliflager. Og så rører jeg en smule røget paprika i, fordi jeg elsker den lidt røgede smag.

Hvad skal jeg bruge min chilimayo til? Prøv den til hjemmelavede pommes frites i ovn, i en burger, til en rørt tatar, i en toast med ost eller til ovnbagte kyllingenuggets.

Chili mayonnaise - nem og lækker opskrift

Hjemmelavet chili mayonnaise

En chilimayo skal gerne være tyk, cremet og let spicy i mine øjne. Den skal ikke være tynd, og den skal heller ikke være for tyk. Det gode ved denne opskrift er, at du nemt kan smage den til selv. Det vil sige, at hvis du godt kan lide en stærk version, så skruer du bare op for srirachaen, og er du til en mild version, så skruer du bare lidt ned.

Sådan laver du nem mayonnaise derhjemme

Tro mig når jeg siger, at det er nemt at lave sin egen mayonnaise. Følger du mine tips herunder, får du en cremet og tyk mayo, der ikke skiller. Det er vigtigt først at piske æggeblommerne seje med salt og derefter piske sennep og syre ind i efterfulgt af olie i en tynd stråle. Det første step gør, at du nemmere får en tyk mayo, der kan holde sig selv og ikke løber fra dig. Sådan en der sidder fast på pomfritterne. Det er det, vi kan lide ikke sandt? Husk også at tjekke opskriften på de ovnbagte pommes frites.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Sundere pommes frites pomfritter i ovn
Chilimayo hjemmelavet

Chilimayo

En nem og lækker opskrift på hjemmelavet chilimayo. Du kan også bruge opskriften som basis til andre smagsvarianter. Opskriften giver 2-3 dl mayonnaise.
4.34 fra 3 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse6 minutter

Ingredienser

  • 2 æggeblommer
  • ½ tsk fint salt
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 tsk citronsaft (eller (æblecider)eddike)
  • 2 dl smagsneutral olie (fx rapsolie)
  • sriracha (stærk chilisauce)
  • ½ tsk chiliflager (måske lidt mere)
  • ¼ tsk røget paprika (kan undlades – men jeg elsker den lidt røgede smag)

Noter

Tip: Ønsker jeg en lidt lettere mayo, kan jeg godt finde på at vende et par spsk creme fraiche 18% i min chilimayo.

Fremgangsmåde

  • Pisk æggeblommer med salt i et minuts tid. Du skal gerne kunne se, at æggeblommerne tykner lidt/bliver lidt seje.
  • Pisk sennep og citronsaft i.
  • Pisk olien i i en tynd stråle, til du har en tyk mayo. Måske du ikke skal bruge al olien – det afhænger lidt af størrelsen på æggeblommerne.
  • Smag din mayo til med sriracha (jeg bruger måske 2-3 tsk), røget paprika og chiliflager.

Basis mayonnaise – sennepsmayo, urtemayo, bearnaisemayo, trøffelmayo, aioli og meget mere

Du kan bruge min opskrift på chilimayo her som en basis mayonnaise. Du skal stadig bruge æggeblommer, salt, syre, sennep og olie. Men herfra kan du smage den til med din favorit og gå i forskellige retninger. Det kunne være en grovkornet sennep til en sennepsmayo, trøffelsalt til en trøffelmayo, finthakket frisk estragon til en bearnaisemayo, presset hvidløg til en aioli og meget mere. Du kan også blende olien godt med krydderurter som fx frisk persille, så du får en persilleolie, du kan piske ind i din mayo.

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments