Haydari – cremet tyrkisk dip med peberfrugt og feta

Haydari - cremet tyrkisk dip med peberfrugt og feta

Kan vi ikke godt blive enige om, at dip er godt til alt? Til chips, grøntsagsstænger, nye kartofler, grill, kød. Ja nærmest alt. Og så kan dip næsten også altid bruges som dressing også – denne passer fx virkelig godt vendt i pasta, nye kartofler, salat eller lignende. Når jeg laver dip, bliver det ofte en guacamole, hummus, pesto eller yoghurt-krydderurte dip. Men da jeg fik veninder på besøg for ikke så længe siden, ville jeg lave en lidt anderledes dip og havde længe haft lyst til at prøve den tyrkiske haydari. Jeg servede det med blomkålsdellerdenne kålsalat og trekanter af tortillapandekager bagt sprøde i ovnen (forresten virkelig gode, sundere chips. Tip er hermed givet videre!).

Haydari dip

Haydari er egentlig ret simpelt og nemt at lave. Den består bare af grillede peberfrugter, cremet og salt feta, lidt krydderier, en smule olie og citronsaft. Evt hvidløg også. Det hele blendes sammen og bliver super cremet og får den lækreste, lidt mellemøstlige smag og kan serveres til det meste. Det er ikke sidste gang, at haydari kommer på bordet herhjemme.

Haydari - cremet tyrkisk dip med peberfrugt og feta
Haydari - cremet tyrkisk dip med peberfrugt og feta

Haydari dip

Haydari er en cremet tyrkisk dip på grillede peberfrugter og feta, og den smager skønt som dip, dressing og spread
5 fra 1 stemme
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse20 minutter

Ingredienser

  • 2 peberfrugter (store )
  • 200 g feta (gerne en cremet en a la Puck)
  • 1 spsk olivenolie
  • ½ citron
  • ½ tsk sød paprika Reklame for Med24
  • ½ tsk røget paprika Reklame for Med24
  • 1 knivspids cayennepeber Reklame for Med24
  • 1 fed hvidløg (lille, kan undlades)

Køkkenudstyr

  • Blender

Fremgangsmåde

  • Halver peberfrugter og fjern kerner og det hvide.
  • Placer dem med skindsiden op på en bageplade med bagepapir.
  • Bag dem i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter, til skindet begynder at blive sort.
  • Lad dem afkøle lidt og pil derefter skindet af.
  • Kom de bagte peberfrugter og de resterende ingredienser i en blender og blend det hele til en cremet dip.
  • Opbevar dippen i køleskabet indtil servering. Her kan den sagtens holde sig en lille uges tid.
Del med nogen du holder af

6 kommentarer

  1. WOW må bare sige at den er virkelig lækker.. havde en masse peberfrugter tilbage fra et arrangement og jeg hader madspild. tak for tip og lækker opskrift 🙂

    • Fedt fedt fedt Maja! Det er jeg glad for at høre. Jeg er virkelig også faldet pladask for den – den kan jo spises med alt, og der kan ikke være for meget 😉

  2. Den må prøves til den næste grill fødselsdag på landet 😛 kan den mon klare at blive lavet i forvejen og fryses ned?

    • Det lyder bare perfekt Stine!
      Og nej jeg tror desværre ikke, at den vil være så god efter en tur i fryseren pga. fetaen.
      Men du kan sagtens lave den et par dage før uden problemer 🙂
      Kh. Anna

  3. 🌺 Tak for din kærlighed til sund mad 🌺 og tak for din smukke inspiration 🌺

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering