Chocolate chip cookies

Den bedste opskrift på chocolate chip cookies

Jeg har virkelig glædet mig til at dele denne opskrift, for det er de bedste chocolate chip cookies, jeg nogensinde har smagt! Jeg har testet og testet for at finde den bedste opskrift og har prøvet flere forskellige tips og tricks undervejs. Jeg er dog endt med denne opskrift, som jeg helt ærligt mener er den bedste opskrift på cookies. Med et særligt (ikke så) hemmeligt tip: Dejen skal på køl i minimum 24 timer (48 hvis du har tiden til det), og det gør noget helt særligt ved teksturen.

Opskrift på chocolate chip cookies

Disse cookies formår at overgå alle andre cookies, jeg har bagt (og smagt) før, fordi de opfylder alle de kriterier, som jeg mener, den bedste cookie skal have. Helt gyldne og sprøde i kanten, chewy konsistens i midten, fyldt med store chokoladestykker og så lige drysset med havsalt på toppen. Tiden på køl skulle gerne gøre cookies endnu mere seje og næsten karamelagtige, og jeg synes bestemt, at de lever op til det. Det tager selvfølgelig lidt længere tid, fra du starter, til de er færdige, men selve arbejdstiden er meget kort.

Er du vild med cookies, så bør du også prøve mine cookie kage med brunet smør og chokolade.

Chocolate chip cookies

Sådan laver du verdens bedste cookies – hemmeligt tip

Åh jeg kan ikke sige det nok. Det her er den bedste opskrift på cookies, du finder derude. Og det ved jeg, at du nok har læst i mange andre opskrifter. Men jeg har virkelig ikke prøvet bedre end disse, og jeg har brugt en del tid på at perfekte dem. Det her er for dig, der gerne vil have en sej og chewy cookie i midten med sprøde kanter, store stykker chokolade og flager af havsalt. Åh det er godt!

De fungerer herudover helt genialt til issandwich. Altså to cookies med is imellem. Jeg har nemlig testet det af, og den opskrift deler jeg med jer meget snart. Hvis du vil lave issandwich kan jeg anbefale at lave cookies lidt mindre og måske bage et minut mindre også, så de er lidt mere seje end sprøde og dermed fungere bedre, så du kan bide i den, uden at isen ryger ud, eller cookies knækker.

Fryser cookies

Et lille tip fra mig til dig. Du kan rulle dejen til små cookie-kugler og fryse dem ned. Opbevar dem i en lufttæt boks med lidt plads i mellem. Så kan du nemt tage en kugle eller to op, til når lækkersulten melder sig. De skal måske have et minut mere, når de kommer direkte fra frys. Jeg varmer ovnen op, og når den er varm, placerer jeg cookies på en bageplade med bagepapir og drysser med salt, inden de bages.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Seje, chewy og sprøde cookies med masser af chokolade
Den bedste opskrift på chocolate chip cookies

Chocolate chip cookies

Her får du opskriften på verdens bedste cookies med chokolade aka. amerikanske chocolate chip cookies. Vær opmærksom på, at dejen skal stå på køl i minimum 24 timer (hemmeligheden til den gode cookie) og læs tippet længere oppe for fryser cookies. Opskriften giver 15 store eller 24 små cookies.
4.91 fra 20 stemmer
Antal: 15 stk
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse14 minutter
Hviletid1 day

Ingredienser

  • 240 g hvedemel
  • ¾ tsk natron
  • ¾ tsk bagepulver
  • ¾ tsk fint salt
  • 140 g smør (blødt)
  • 135 g brun farin
  • 115 g sukker
  • 1 æg (stort)
  • 1 vaniljestang
  • 140 g mørk chokolade
  • havsalt (til toppen)

Fremgangsmåde

1-2 dage før

  • Pisk smør, brun farin og sukker luftigt. Pisk ægget i.
  • Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, pisk også det i smør-blandingen.
  • Bland hvedemel, bagepulver, natron og salt i en anden skål, og rør disse tørre ingredienser i smør-blandingen. Stop så snart dejen er ensartet.
  • Hak chokoladen groft og rør dem i dejen med en ske.
  • Kom film over dejen, så det slutter til ned til dejens overflade. Stil skålen i køleskabet i 24-48 timer.

Ved bagning

  • Tag dejen ud af køleskabet. Gør to bageplader klar med bagepapir på og tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Brug en ske og din hånd til at lave cirka 15 runde kugler af dejen. Se tip længere oppe hvis du vil fryse nogle af kuglerne ned og ikke bage dem alle på én gang.
  • Sørg for at placere kuglerne med god plads mellem hver, da de flyder ud. Bager du alle cookies, skal du i hvert fald bage dem på 2, måske 3 bageplader. Du må IKKE trykke dem flade!
  • Drys cookie-kuglerne med lidt havsalt og bag dem, til de er blevet gyldne i kanten. Er de små, skal de have omkring 10-12 minutter, og er de store, skal de nok have 13-15. Hold øje da de ovne er forskellige.
  • Lad dem køle af i 10 minutter på bagepladen og flyt dem derefter over på en rist for at køle helt af. Opbevar dem i en lufttæt beholder.
Chocolate chip cookies opskrift
Del med nogen du holder af
4.91 from 20 votes (18 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
34 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments