Tomatsuppe med mascarpone

Tomatsuppe med mascarpone

Jeg er virkelig blevet et suppemenneske indenfor det sidste år eller to. Jeg har i lang tid syntes, at suppe var lidt kedeligt. Men suppe er lidt som havregrød – hvis den er cremet og med bid og selvfølgelig gode toppings, så er suppe altså en vinder. Og så er det oven i købet ofte super sundt, billigt og nemt at lave. Og det er præcis, hvad der også betegner denne cremede og smagsfulde tomatsuppe med mascarpone.

Opskrift på tomatsuppe med mascarpone

Det her er en virkelig skøn opskrift på tomatsuppe. Den kræver ikke så mange ingredienser, og mange af dem er sådan noget, man på forhånd ofte har i skabene. Jeg har brugt soltørrede tomater, der giver en rigtig god dybde og smag til suppen, og så er den afrundet og cremet med mascarpone til sidst. Du kan servere den, som den er, men den er også strålende med et klat cremefraiche, et skvæt olivenolie og frisk persille som på billedet. Små pasta eller friskbagt brød til ville nu heller ikke være så dårligt.

Er du vild med tomatsuppe, så skal du også prøve min græskarsuppe med rød karry, kartoffel-porresuppe eller svampesuppe med kylling og ris.

Tomatsuppe med mascarpone

Nem og hurtig tomatsuppe på 30 minutter

Har du ingen ide om aftensmaden, og skal den helst stå på bordet indenfor 30 minutter – med max 10 minutters arbejdstid. Ja så er denne tomatsuppe med mascarpone lige noget for dig. Du skal bare hakke nogle ting, åbne et par dåser og så skal den ellers bare simre lidt, inden du blender den til en cremet suppe. Det er altså nem aftensmad for hele familien.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med!

Tomatsuppe med mascarpone
Tomatsuppe med mascarpone

Tomatsuppe med mascarpone

En cremet og smagsfuld tomatsuppe med soltørrede tomater og mascarpone. Opskriften er nem at lave og kan spises, som den er eller med lækker brød til eller pasta i.
5 fra 2 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse20 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 12 soltørrede tomater (fra olie i glas)
  • 3 spsk olie (gerne fra de soltørrede tomater)
  • 1 dåse tomatpure (140 g)
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 2 grøntsagsbouillonterninger
  • dl kogende vand
  • 1 spsk sukker
  • 125 g mascarpone
  • salt og peber

Køkkenudstyr

  • Stavblender

Fremgangsmåde

  • Skræl løg og hvidløg og hak dem fint.
  • Steg dem ved middelvarme i olien i en stor gryde et par minutter, til de bliver bløde.
  • Hak de soltørrede tomater groft og kom dem i. Lad det stege et minuts tid, inden du kommer tomatpure i og lader det riste med i et minut eller to.
  • Tilsæt det kogende vand, bouillonterninger, hakkede tomater, sukker og et godt drys salt og peber og lad det simre under låg i 15 minutter.
  • Tag gryden af varmen og blend suppen helt glat – jeg bruger en stavblender.
  • Tilsæt mascarpone og blend suppen til en cremet suppe.
  • Smag til med salt og peber og server. Fx med lækker brød, frisk persille eller pasta.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments