Tærte med gedeost, spinat og karamelliserede rødløg

Tærte med gedeost, spinat og karamelliserede rødløg

Okay altså. Jeg indrømmer det. Jeg er FAN af gedeost. Og især i en kombination med søde, karamelliserede rødløg. Det er ofte sådan med gedeost, som det er med koriander. Enten elsker du det, eller så kan du simpelthen ikke fordrage det. Og jeg er altså den første af disse 2 – hvem er du? Jeg må indrømme, at der efterhånden er en del tærteopskrifter på bloggen, og det er simpelthen fordi, at jeg er lige så vild med tærte, som jeg er med gedeost. De er nemme at lave, smager vidunderligt næsten uanset hvad der kommes i, og så kan du hurtigt få brugt nogle rester eller lignende fra køleskabet.

Tærte med gedeost, spinat og karamelliserede løg

Uanset hvad vil jeg anbefale dig at give denne tærte med gedeost et forsøg. Den består af en sprød og fedtfattig fuldkornsbund og er fyldt med dampet, frisk spinat, masser af karamelliserede rødløg og toppet med frisk rosmarin og skiver af gedeost, der langsomt smelter og gratinerer lidt inde i ovnen. Og så overhældt med en æggemasse, selvfølgelig. Kombinationen af det søde fra løgene og det salte fra gedeost er nærmest skabt for hinanden, og det er ikke første (eller sidste) gang, at jeg leger med den sammensætning – se bare denne spinatomelet med gedeost og rødløg. Hvis du ikke er så vild med gedeost, kan du sagtens bruge andre salte oste som fx feta i stedet. Men giv den lige en chance.

Hvis du er på udkig efter flere tærteopskrifter som denne tærte med gedeost, så finder du en masse opskrifter på tærte på bloggen.

Tærte med gedeost, spinat og karamelliserede rødløg
Tærte med gedeost, spinat og karamelliserede rødløg

Tærte med gedeost, spinat og karamelliserede rødløg

En lækker og sund tærte med gedeost, spinat og karamelliserede løg. Den er skøn til aftensmad med en frisk salat til eller dagen efter på madpakke til frokost.
5 fra 3 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse35 minutter
Tilberedelse30 minutter

Ingredienser

  • 1 stk tærtedej
  • 150 g frisk spinat
  • 3 rødløg (store)
  • olivenolie
  • 1 spsk sukker
  • salt og peber
  • 3 æg (store )
  • dl cremefraiche
  • 1 dl mælk
  • 100 g gedeost (fra rulle)
  • 2 kviste frisk rosmarin (kan undlades)

Køkkenudstyr

  • Tærteform

Fremgangsmåde

  • Følg opskrift og fremgangsmåde på tærtedejen ved at trykke på linket i ingredienslisten.
  • Lav fyldet imens bunden forbages: skræl rødløg og skær dem i tynde skiver.
  • Varm en stor pande op til middel-høj varme med lidt olivenolie.
  • Kom løg på panden, rør lidt rundt og drys med sukker, salt og peber.
  • Skru ned på middelvarme, og steg rødløggene i cirka 15 minutter, til de er bløde og næsten karamelliserede.
  • Skyl imens den friske spinat og damp det i en gryde med låg, til det falder sammen. Pres al væden ud af.
  • Pisk æg, cremefraiche og mælk sammen i en skål og krydder med lidt salt og peber.
  • Skær gedeosten i skiver.
  • Fordel dampet, vredet spinat og karamelliserede rødløg på bunden og overhæld med æggemasse.
  • Top til sidst med skiver af gedeost og evt. frisk rosmarin.
  • Bag tærten i ovnen ved 180 grader varmluft i cirka 30-35 minutter.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments