Annonce

Sunde romkugler med sorte bønner

Sunde romkugler med sorte bønner

Sunde romkugler med sorte bønner. Jeg er blevet afhængig. Afhængig af disse alt for lækre romkugler. Jeg bør derfor advare dig allerede nu, for det bliver du formentligt også efter at have smagt dem selv. Jeg siger det bare. Nu er du altså advaret. Jeg har længe haft tanken om at lave romkugler i en sund version – jeg er nemlig ret vild med de klassiske og syndige romkugler.

Sunde romkugler der smager syndigt

Jeg vil vove at påstå, at du vil kunne snyde de fleste til at tro, at det er almindelige romkugler. Konsistensen er lidt mindre fast, men smagen er der. Og så består de af lutter sunde ting som sorte bønner, dadler, kokos, kakao og romessens. Næsten for nemt at lave. Bare blende, trille, rulle og så på køl. For ekstra luksus kan du selvfølgelig dyppe i smeltet mørk chokolade, men de er altså også helt fine rullet i kokosmel og frysetørrede bær. Jeg går lige i køkkenet og laver endnu en portion!

Sunde romkugler med sorte bønner

Romkugler med sorte bønner

Klassiske romkugler er lavet på kagerester. Men til disse sunde romkugler har jeg brugt dadler og sorte bønner i stedet, og det kan altså noget. Det er romkugler, der kan spises som sund snack, og hvem kan ikke lide det? Jeg udfordrer dig til at give det et skud. Og jeg delte smagsprøver til alle, jeg kunne komme i nærheden af, så de kunne bekræfte mig i, at de smager ligesom de almindelige, syndige romkugler. Veninder, min roomie, min lettere kræsne søster og den største romkuglefan og -tester, min far, var enige.

Sunde romkugler med sorte bønner
Sunde romkugler med sorte bønner

Sunde romkugler med sorte bønner

Sunde romkugler med sorte bønner og dadler – små hapsere som snack eller sund dessert.
4.67 fra 12 stemmer
Antal: 14 stk
Forberedelse10 minutter
Køletid2 timer

Ingredienser

  • 1 dåse sorte bønner
  • 14 friske dadler (uden sten (juicy dadler))
  • 2 spsk god kakao (store)
  • 3 spsk kokosmel
  • 2 spsk kokosolie (smeltet)
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk romessens
  • kokosmel

Køkkenudstyr

  • Blender

Fremgangsmåde

  • Dræn bønnerne, skyl dem godt og lad vandet dryppe fra.
  • Kom de drænede bønner i en foodprocessor eller minihakker og blend med resten af ingredienserne, til du har en ensartet og glat romkuglemasse.
  • Stil massen på køl i et par timer og form derefter kugler.
  • Form den afkølede masse til kugler.
  • Du kan vælge at rulle dem i kokosmel som jeg eller i smeltet mørk chokolade, nødder eller andet. Opbevar dem på køl.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
27 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments