Scones med chokolade

Scones med chokolade

Jeg har været på en mission on and off det seneste års tid. Jeg ville finde den bedste opskrift på scones med chokolade. Og nu er jeg klar til at dele den med jer, for jeg mener nemlig, at jeg har fundet den. Smørbagte scones med tydelige lag og god mørk chokolade. Med en smule syrlighed fra kærnemælken og en snert af salt til at bryde den søde scones. Jeg har glædet mig til at dele opskriften med jer.

Min bedste opskrift på scones med chokolade

Så her får I den altså. Min bedste opskrift på chokoladescones. Jeg er gået med målet om tydelige lag og en god smørbagthed. Det kendetegner nemlig en god scone, hvis du spørger mig. Scones er jo super nemme at lave. Du kan jo få ideen til scones og servere dem en halv time senere, hvis du altså har ingredienserne. Og så er de oven i købet nemme at lave, og de kan faktisk også varieres efter lyst.

Er du fx mere til lys chokolade, så bruger du det. Det kunne også være rosiner, citronskal, kardemomme eller hvad du nu har lyst til. Skriv endelig en kommentar hvis du tester en sjov variant af. Men lov mig lige at prøve denne version med chokolade først. Gerne serveret med tandsmør – kan man andet?

Er du vild med disse scones med chokolade, så skal du også prøve min opskrift på scones med cheddar og karamelliserede rødløg.

min bedste opskrift på chokoladescones
min bedste opskrift på chokoladescones

Tips: Sådan laver du de bedste scones

Hvordan laver man de bedste scones med chokolade? Det har jeg testet mig frem til, og jeg har fundet ud af, at der er et par ting, du kan gøre:

  • Sørg for at dine ingredienser er kolde. Det vil sige: kom melet i fryseren i 10 minutter, før du rører du går i gang og sørg for, at dine tern af smør er helt kolde. Skær dem fx ud i tern og kom dem i fryseren i 10 minutter sammen med melet.
  • Arbejd så lidt med din dej som muligt. Der må gerne være små klumper af smør tilbage, og når du smuldrer mel og smør.
  • Rul din dej ud, fold den ind over sig selv, rul den ud, fold den ind og rul den ud. Sådan skaber du gode lag i dine scones.

Scones er jo allerbedst på dagen, men jeg har faktisk fundet ud af, at jeg godt kan fryse disse scones ned og tage dem op igen og spise dem næsten som friskbagte. Her tager jeg dem bare op 1-2 timer før og lader dem tø op på køkkenbordet, og så luner jeg dem i ovnen ved 100 grader varmluft i 6-8 minutter. Så er de næsten som friskbagte.

Nem opskrift på chokoladescones – kage på under 30 minutter

Skal du servere noget lækkert til eftermiddagskaffen, eller skal der en hurtig dessert til en kop te om aftenen, så er scones med chokolade din ven. Du kan nemlig lave dem på under 30 minutter, og de er endda super nemme at lave. Jeg serverer mine friskbagte og med smør til. De vil dog også være super i en version uden chokolade med fx lidt flødeskum og lemon curd i traditionel engelsk manér.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Scones med chokolade opskrift
Scones med chokolade

Scones med chokolade

Her kommer min opskrift på de bedste chokoladescones. Med kærnemælk, godt med smør og mørk chokolade. Er bedst på dagen, fx lune med koldt smør. Kan også fryses og lunes ved lave grader i ovnen. Giver ca 12 scones.
No ratings yet
Antal: 12 stk
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

  • 120 g smør (koldt)
  • 330 g hvedemel
  • 65 g sukker
  • tsk bagepulver
  • ½ tsk fint salt
  • dl kærnemælk
  • 75 g mørk chokolade
  • 1 stk æggeblomme

Fremgangsmåde

  • Start med at veje mel af. Sæt det på frys i 10 minutters tid, så dit mel er helt koldt, når du skal bruge det.
  • Skær smør i små tern og sæt også det på frys.
  • Hak chokoladen groft og vej kærnemælken af.
  • Tænd ovnen på 215 grader almindelig ovn (over-undervarme).
  • Bland sukker, salt, bagepulver og det kolde hvedemel i en skål.
  • Kom kolde tern af smør i og smuldr det ind i melet med dine fingre. Der skal gerne være lidt klumper af smør tilbage.
  • Vend kærnemælk og den hakkede chokolade i til det netop er en ensartet dej – det skal ikke æltes, og det skal røres ved så lidt som muligt.
  • Drys en smule mel ud på dit køkkenbord og rul dejen ud til ca 2 cm tykkelse.
  • Fold 1/3 af dejen ind over midten og den anden 1/3 ovenpå. Rul ud til 2 cm tykkelse igen og fold endnu engang på samme måde.
  • Rul for sidste gang ud til en tykkelse på ca 2 cm og stik så små scones ud med en udstikker eller et glas.
  • Fordel scones på en bageplade med bagepapir.
  • Pisk æggeblommen sammen med en spsk kærnemælk og et nip salt og pensl dine scones.
  • Bag dem i cirka 15 minutter – måske et par minutter mere eller mindre afhængig af din ovn. Hold øje. Når de er godt gyldne på toppen, er de færdige.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments