Ostescones med cheddar og karamelliserede løg

Ostescones med cheddar og karamelliserede løg

Grove ostescones med cheddar og karamelliserede rødløg – perfekt som tilbehør til varm suppe. Det kan godt mærkes, at det er blevet efterår udenfor nu. Selvom himlen er blå, og solen skinner, så er det virkelig koldt om morgenen. Så koldt at jeg næsten overvejer vanter… Efterår og snart kommende vinter betyder også, i hvert fald for mig, at jeg får en større lyst til varme supper som græskarsuppe eller kartoffel-porresuppe, allerhelst med friskbagt brød til. Jeg havde dog lyst til at prøve noget anderledes, en ide jeg fik i England i sommers. Her købte vi nemlig nogle virkelig velduftende ostescones med cheddar, og de smagte enormt lækkert. Det måtte jeg simpelthen prøve at lave herhjemme.

Opskrift på ostescones

Mine scones er ikke søde, men salte og lavet på en blanding af hvedemel og fuldkornsmel, kærnemælk (som rigtige scones skal) og så er de fyldt med frisk timian, søde karamelliserede rødløg og en god, smagfuld cheddarost. Aller bedst når de kommer lune fra ovnen. Muligvis det bedste brød- tilbehør, jeg har fået serveret til suppe, og det er bestemt ikke sidste gang, at de kommer på bordet. De er nemlig ret nemme at lave, og man kan fylde dem med alt muligt fra ost til nødder, grøntsager, krydderurter og lignende.

Grove scones med cheddar, timian og karamelliserede rødløg photo IMG_0060_zpswx09dcel.jpg
Ostescones med cheddar og karamelliserede løg

Ostescones med cheddar og karamelliserede rødløg

Lækre salte ostescones med cheddar og karamelliserede rødløg. Perfekt som tilbehør til suppe.
5 fra 1 stemme
Servings: 8 stk
Forberedelse30 minutter
Tilberedelse15 minutter
Frysetid30 minutter

Ingredienser

  • 2 rødløg
  • 150 g hvedemel Reklame for Med24
  • 150 g fuldkornsmel Reklame for Med24
  • 1 tsk bagepulver Reklame for Med24
  • tsk natron Reklame for Med24
  • dl kærnemælk
  • 1 æg
  • 1 spsk honning Reklame for Med24
  • 75 g smør
  • 1 spsk frisk timian (plukket af stilke)
  • 2 håndfulde cheddar (groftrevet og gerne modnet)
  • olivenolie
  • salt og sukker

Køkkenudstyr

  • Pande
  • Rivejern

Fremgangsmåde

  • Kom smørret i fryseren i 30 minutter.
  • Skræl rødløg, skær dem i tynde både og steg dem et par minutter i lidt olivenolie på en varm pande.
  • Skru herefter ned for varmen, krydr med salt og 1 stor tsk sukker og lad løgene karamellisere og blive bløde – det tager cirka 10 minutter.
  • Bland mel, bagepulver, natron, frisk timian og et drys salt i en skål.
  • Pisk æg og honning i kærnemælken.
  • Riv det iskolde smør groft ned i melblandingen og smuldr det let sammen med fingrene, så du ender med stadig at have lidt klumper.
  • Vend hurtigt kærnemælksblandingen i sammen med rødløg og groftrevet cheddar. Stop når dejen netop hænger sammen og er ensartet (jo mindre du rører, jo bedre).
  • Kom dejen ud på et meldrysset bord, form den til en rund form på ca 2-3 cm tykkelse og skær den ud i 8 “lagkagestykker”.
  • Fordel dine scones på en bageplade med bagepapir, pensl med kærnemælk og drys med revet ost og lidt havsalt.
  • Bag dem ved 220 grader alm. ovn i ca 15-17 minutter, til de er sprøde og gyldne.
  • Lad dine scones med cheddar afkøle en smule og spis dem lune, fx til suppe eller med iskoldt smør.
Del med nogen du holder af

8 kommentarer

    • Tusind tak! Haha jeg sender dem fluks afsted Louise 😉
      De var virkelig også bare gode – ost, scones og karamelliserede løg, det kan bare aldrig blive en dårlig kombi, hvis du spørger mig 😛

  1. Hej Anna
    Kan jeg erstatte rødløgene med noget andet? Er ikke så vild med løg. De skal i hvert fald prøves😊

    • Hej Randi.
      Kan du lide porrer eller forårsløg? Eller kunne du måske prøve med fennikel? Disse ting karamelliserer dog ikke lige så godt som løg. Ellers kunne du måske prøve med soltørrede eller langtidsbagte tomater? Det tror jeg ville smage virkelig godt! Sidstnævnte kan du finde en opskrift på her på bloggen, hvis du søger på det oppe til højre 🙂
      Skriv endelig hvad du finder ud af! Og uanset hvad, kan de altid laves uden også 😉

    • Der er naturligt sukker i løg, der gør, at de bliver bløde og får den søde karamelliserede smag. Hvis du ønsker ekstra karamellisering, kan du tilsætte en stor tsk sukker sammen med salt (jeg har skrevet det ind i opskriften også) 🙂

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering