Annonce

Pizza med søde kartofler, hvidløgsstegte svampe, chorizo og gedeost

Pizza med søde kartofler, hvidløgsstegte svampe, chorizo og gedeost

Der er så mange gode ting på denne pizza med søde kartofler, at jeg ikke kan få det hele med i titlen. Søde kartofler, hvidløgsstegte svampe, karamelliserede løg, chorizo, gedeost og rosmarin. Og lidt chili til dem, der kan lide det stærkt. Perfekt til at skyde weekenden i gang. Jeg lavede det med min søde veninde, og vi valgte at gå all in på alt det, vi havde lyst til og kunne skrabe sammen fra skuffer og skabe. Og det er ikke sidste gang, at jeg laver sådan en pizza med søde kartofler som denne. Tidligere har jeg lavet almindelig kartoffelpizza, og det er heller ikke dårligt.

Spicy pizza med søde kartofler

Pizza er bare aldrig en dårlig ide. Især fordi de kan varieres i tusinder og er perfekt til tøm køleskabet mad og stop af madspild. Og hvis du ikke har prøvet denne kombi før, så synes jeg, at du skal give den en chance, næste gang der står pizza på menuen hos dig. Tynde skiver søde kartofler, bløde og karamelliserede løg, krydret chorizo, salt og cremet gedeost, hvidløgsstegte svampe og et hint af chili. På en sprød, nem og grov bund. Hvis det skal være en mere klassisk pizza, kan du smøre tomatsauce på bunden. Hvis du vil have mere smag: rød pesto og for en hvid pizza aka. pizza bianco bruger du philadelphia eller mascarpone.

Pizza med søde kartofler, hvidløgsstegte svampe, chorizo og gedeost
Pizza med søde kartofler, hvidløgsstegte svampe, chorizo og gedeost

Pizza med søde kartofler, hvidløgsstegte svampe, chorizo og gedeost

5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse1 time
Tilberedelse15 minutter
Hævetid1 time

Ingredienser

  • 1 pizzadej
  • 3 løg
  • 150 g champignon
  • 1 fed hvidløg (finthakket)
  • 1 pakke chorizo (i skiver)
  • 1 sød kartoffel
  • 1 gedeost (i rulle)
  • 1 bøtte pesto (eller tomatsauce/philadelphia/mascarpone til at smøre bunden med)
  • olivenolie
  • chiliflager

Køkkenudstyr

  • Pande
  • Kagerulle

Fremgangsmåde

  • Imens din pizzadej hæver, kan du forberede fyldet.
  • Skræl løg og skær dem i tynde ringe.
  • Steg dem ved middelvarme i lidt olivenolie med salt i 10 minutters tid, til de er bløde og nærmest karamelliserede. Tag dem af panden.
  • Skyl champignon og skær dem i tynde skiver.
  • Steg dem i en smule olivenolie og et drys salt ved middel-høj varme, til de er bløde.
  • Steg finthakket hvidløg med det sidste minuts tid.
  • Skræl den søde kartoffel og skær den i tynde skiver (så tynde som muligt).
  • Skær også gedeosten i skiver.
  • Tænd ovnen på højst mulig varme (gerne over-undervarme) og lad bagepladen (gerne med bagestål) varme op med ovnen.
  • Rul pizzadejen tyndt ud på et stykke bagepapir og smør med pesto, tomatsauce, philadelphia eller hvad du bedst kan lide.
  • Fordel de tynde skiver sød kartoffel ud over dejen.
  • Fordel derpå chorizo, hvidløgsstegte svampe, bløde løg og gedeost og drys evt. med chiliflager.
  • Hiv pizzaen med bagepapiret over på den varme bageplade og bag pizzaen, til den er sprød i bunden. I min ovn tager det omkring 8-10 minutter.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments