Jeg er på barsel og vender retur i 2027 med nye opskrifter. Indtil da kan du gå på opdagelse i 300+ opskrifter herinde - tak fordi du er her 🤍
Peanutbutter fudge med knas

Peanutbutter rocky road. Jeg vil gerne starte med at sige 2 ting. Hvis du ikke er til peanutbutter, så er denne opskrift ikke noget for dig. Hvis du derimod er fan, så skal jeg måske advare dig om en ny mulig afhængighed. Så er det sagt. Det her er peanutbutter fudge bidder med knas, der virkelig giver dig peanutbutter til den store guldmedalje. You are in for a peanutbutter treat!
Rocky road peanutbutter fudge
Den bedste måde at forklare, hvordan disse bidder smager, så forestil dig rocky road – altså smeltet mørk chokolade rørt med fyld og sat til fyldt chokolade i køleskabet. Det er faktisk lidt det samme her. Bortset fra at chokolade er byttet ud med peanutbutter. Og så får det den lækreste kokossmag og bliver fyldt med ristet kokosmel, kerner og nødder, tørrede tranebær og stykker af mørk chokolade. Det er altså bare ultimativ peanutbutter-guf, der smelter på tungen. Og så er det farligt nemt at lave.



Reklamelinks er markeret med*

Peanutbutter fudge med knas
Her møder peanutbutter fudge og rocky road hinanden i en sund snack for dig, der elsker peanutbutter.
Servings: 15 stk
Ingredienser
- 2 dl peanutbutter (crunchy, uden sukker)
- 3 spsk kokosolie (smeltet )
- 1 spsk honning
- 1 dl nødder
- ¾ dl kerner
- ½ dl kokosmel
- ¾ dl tørrede tranebær
- 30 g mørk chokolade
- 1 nip havsalt
Køkkenudstyr
- Pande
Fremgangsmåde
- Hak nødder groft og rist dem på en pande med kokosmel og kerner et par minutter, til det er gyldent. Lad det køle af.
- Hak chokolade groft.
- Rør peanutbutter, kokosolie og honning sammen og rør derefter resten af ingredienserne i.
- Beklæd en lille rugbrødsform med bagepapir og kom så peanutbuttermassen i.
- Stil det i fryseren i mindst 3 timer og skær det derefter i små bidder.
- Opbevar bidderne på frys og spis direkte herfra. De smelter nemlig ved stuetemperatur.









Uhmm, jeg fornemmer, at det er farligt, jeg har læst denne opskrift. Peanutbutter er mit ultimativt største afhængighed. Det ser SÅ lækkert ud, altså!
Haha ih du er sød Pernille!
Så må denne opskrift da være lige noget for dig – jeg håber, at du kan lide det, hvis du får testet opskriften 😉
Kh Anna