Peanutbutter cookies med lys og mørk chokolade

Peanutbutter cookies

Disse peanutbutter cookies er røget direkte ind på top 2 over de bedste cookies, jeg nogensinde har smagt. Tro mig, du vil snyde dig selv, hvis du ikke laver (mindst) en portion! Men jeg vil dog også advare dig… De kan gå hen og blive din nye afhængighed – jeg havde ihvertfald svært ved ikke at spise dem alle på én gang.

Opskrift på peanutbutter cookies

De er præcis som cookies (efter min mening) skal være. Sprøde i kanten. Chewy i midten. Saltede. Store stykker chokolade. Både lys og mørk. Jeg er i forvejen ret begejstret for peanutbutter, og det fungerer også virkelig godt i cookies. Jeg har brugt den crunchy version, hvilket betyder, at der i cookies’ne er små, knasende peanuts. Kombinationen af det sprøde og salte sammen med den søde mælkechokolade og den lidt bitre mørke chokolade er slet ikke til at stå for. Jeg må vist i køkkenet for at lave dem igen…

Vild med cookies? Se også min opskrift på verdens bedste chocolate chip cookies eller måske havregrynscookies med hvid chokolade og salt.

peanutbutter cookies med chokolade
peanutbutter cookies

Peanutbutter cookies med lys og mørk chokolade

Lækre, sprøde og seje peanutbutter cookies med både mælkechokolade og mørk chokolade.
5 fra 2 stemmer
Servings: 14 stk
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse18 minutter

Ingredienser

  • 100 g smør (blødt)
  • 80 g brun farin
  • 50 g sukker
  • 115 g hvedemel Reklame for med24.dk
  • 85 g havregryn Reklame for med24.dk (gerne grovvalsede)
  • ½ tsk bagepulver Reklame for med24.dk
  • ½ tsk salt
  • 1 æg
  • 100 g crunchy peanutbutter (stuetemperatur )
  • 140 g chokolade Reklame for med24.dk (jeg brugte halv mørk, halv mælk)

Fremgangsmåde

  • Pisk smør, sukker og brun farin i et par minutter, til det er cremet og luftigt.
  • Pisk ægget i og tilsæt derefter peanutbutter og pisk.
  • Pisk også mel, havregryn, bagepulver og salt i.
  • Hak chokoladen groft og vend det i dejen.
  • Stil dejen på køl i 10 minutters tid, imens ovnen opvarmes til 190 grader varmluft.
  • Tril dejen til cirka 14 kugler og fordel dem på en bageplade (eller to) med bagepapir. Der skal være god afstand imellem.
  • Giv hver kugle et lille tryk og bag dem i cirka 18-20 minutter, til de er gyldne og sprøde i kanten.
  • Lad dem blive på bagepladen i et par minutter og flyt dem derefter over på en rist for at køle helt af. Opbevar dem i en lufttæt beholder.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Del med nogen du holder af

4 kommentarer

  1. Hejsa,
    Ville bare sige, at de der peanut småkager er vidunderlige – tog mig sammen til at bage for første gang i ca to år i dag og lavede dem og de er røget til tops for mig da – ikke sidste gang jeg laver dem. Brugte samme opskrift og kom så bare tre slags chokolade i i stedet og det er osse bar sagen. Tak for en let forståelig opskrift der gør det lettere for madlavnings sinker som mig 😀

    • Mums hvor lækkert! Ja 3 x chokolade kan vel aldrig skade 😉
      Det er jeg glad for at høre Ditte.
      God weekend,
      Kram Anna

  2. 5 stars
    Jeg havde ikke helt så meget chokolade, som jeg troede, så resten blev Nutella. Det var ikke helt tosset 😄

5 from 2 votes (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering