Annonce

Chocolate chip cookies

chocolate chip cookies

Jeg har virkelig glædet mig til at dele denne opskrift, for det er de bedste chocolate chip cookies, jeg nogensinde har smagt! Det tager også lidt længere tid, fra du starter, til de er færdige, men selve arbejdstiden er meget kort. Hemmeligheden er nemlig, at cookiedejen skal på køl i 24-48 timer, hvilket skulle gøre cookies’ne meget mere chewy og karamelagtige – og det bliver de! Jeg lod dem stå på køl i 48.

Opskrift på chocolate chip cookies

Disse cookies formår at hagle alle andre cookies ned, jeg har bagt (og smagt) før, fordi de opfylder alle de “kriterier”, som jeg mener, den bedste cookie skal have. Helt gyldne og sprøde i kanten, chewy konsistens i midten, fyldt med store chokoladestykker og så lige drysset med havsalt på toppen – jeg lover jer, at de er det hele værd!

Er du vild med cookies, så bør du også prøve mine cookie kage med brunet smør og chokolade.

Chocolate chip cookies

Verdens bedste cookies

Åh jeg kan ikke sige det nok. Det her er den bedste opskrift på cookies, du finder derude. Og det ved jeg, at du nok har læst i mange andre opskrifter. Men jeg har virkelig ikke prøvet bedre end disse, og jeg har brugt en del tid på at perfekte dem. Det her er for dig, der gerne vil have en sej og chewy cookie i midten med sprøde kanter, store stykker chokolade og flager af havsalt. Åh det er godt!

Fryser cookies

Et lille tip fra mig til dig. Du kan rulle dejen til små cookie-kugler og fryse dem ned. Opbevar dem i en lufttæt boks med lidt plads i mellem. Så kan du nemt tage en kugle eller to op, til når lækkersulten melder sig. Mine skal have cirka 14-15 minutter direkte fra frys, og jeg drysser med lidt flagesalt inden.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

chocolate chip cookies
chocolate chip cookies
Chocolate chip cookies

Chocolate chip cookies

Her får du opskriften på verdens bedste cookies med chokolade aka. amerikanske chocolate chip cookies. Vær opmærksom på, at dejen skal stå på køl i minimum 24 timer (hemmeligheden til den gode cookie) og læs tippet længere oppe for fryser cookies. Opskriften giver 15 store cookies.
4.89 fra 18 stemmer
Antal: 15 stk
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse14 minutter
Hviletid1 day

Ingredienser

  • 240 g hvedemel
  • ¾ tsk natron
  • ¾ tsk bagepulver
  • ¾ tsk fint salt
  • 140 g smør (blødt)
  • 135 g brun farin
  • 115 g sukker
  • 1 æg (stort)
  • 1 vaniljestang
  • 140 g mørk chokolade
  • havsalt (til toppen)

Fremgangsmåde

1-2 dage før

  • Pisk smør, brun farin og sukker luftigt. Pisk ægget i.
  • Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, pisk også det i smør-blandingen.
  • Bland hvedemel, bagepulver, natron og salt i en anden skål, og rør disse tørre ingredienser i smør-blandingen. Stop så snart dejen er ensartet.
  • Hak chokoladen groft og rør dem i dejen med en ske.
  • Kom film over dejen, så det slutter til ned til dejens overflade. Stil skålen i køleskabet i 24-48 timer.

Ved bagning

  • Tag dejen ud af køleskabet. Gør to bageplader klar med bagepapir på og tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Brug en ske og din hånd til at lave cirka 15 runde kugler af dejen. Se tip længere oppe hvis du vil fryse nogle af kuglerne ned og ikke bage dem alle på én gang.
  • Sørg for at placere kuglerne med god plads mellem hver, da de flyder ud. Bager du alle cookies, skal du i hvert fald bage dem på 2, måske 3 bageplader. Du må IKKE trykke dem flade!
  • Drys cookie-kuglerne med lidt havsalt og bag dem i 13-15 minutters tid, til de er blevet gyldne i kanten. Hold øje da de måske skal have 12, måske 17 minutter afhængig af størrelse.
  • Lad dem køle af i 10 minutter på bagepladen og flyt dem derefter over på en rist for at køle helt af. Opbevar dem i en lufttæt beholder.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
28 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments