Annonce

Pastasalat med ærtepesto og langtidsbagte tomater

Pastasalat med ærtepesto

Ærtepesto pastasalat med langtidsbagte tomater. Det er længe siden, at jeg har lavet sådan en pæn og ikke mindst lækker pastasalat. Ideen opstod da jeg efter en lang dag skulle lave mad og ikke orkede at bruge for lang tid i køkkenet. Sagt på en anden måde, så skulle det bare være nemt. At den så blev så pæn og smagte super dejligt var jo kun et plus. Vi kender jo alle pasta med pesto, men det her er en opgraderet og alternativ version, der er perfekt til sommer og sol. Eller når ønsket til sommer og sol er der.

Pastasalat med ærtepesto

Tilbage til denne opskrift. Den består af pasta (sjovt nok) vendt med en cremet ærte-krydderurte-pinjekerne-pesto, masser af citron, frisk spinat, agurk og langtidsbagte tomater. Og så lidt ristede pinjekerner på toppen også – det hele smager af sol og sommer! Tomaterne skal selvfølgelig have lidt tid i ovnen, men derudover tager pastasalaten ikke lang tid at lave, og den er perfekt som et vegetarisk måltid, som tilbehør til kød, kylling eller fisk eller med på madpakken dagen efter.

Er du vil med denne pesto, så skal du også prøve pesto snurrer eller tomatrisotto med pesto.

Pastasalat med ærtepesto
Pastasalat med ærtepesto
Pastasalat med ærtepesto

Pastasalat med ærtepesto og langtidsbagte tomater

En lækker og sommerlig pastasalat med ærtepesto og langtidsbagte tomater. Til madpakke, frokost eller aftensmad. Server den med et stykke kylling eller fisk til eller bare som den er.
5 fra 2 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse1 time

Ingredienser

  • 25 cherrytomater
  • olivenolie
  • salt og peber
  • 1 tsk sukker
  • 250 g ærter (optøede fra frost)
  • 2 håndfulde frisk basilikum (eller persille)
  • 35 g pinjekerner
  • ½ citron
  • 1 håndfuld fintrevet parmesan
  • 2 håndfulde frisk spinat
  • ½ agurk
  • 350 g pasta

Køkkenudstyr

  • Stavblender
  • Gryde

Fremgangsmåde

  • Halver cherrytomater og vend dem med et par spsk olivenolie, et pænt drys salt og peber og sukker.
  • Fordel på en bageplade med den flade side op og bag ved 150 grader varmluft i 1 time.
  • Når tomaterne er ved at være færdig, skal pasta koges i saltet vand efter anvisningen på pakken og derefter køle af i 10 minutter.
  • Skær agurk i tern.
  • Rist pinjekernerne og blend dem derefter med ærter, friske krydderurter, citronsaft, 3 spsk olivenolie, parmesan, salt og peber til en grov pure.
  • Vend pasta med agurketern, ærtepesto og langstidsbagte tomater.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments